En tynd blå linje af Martin Q. Magnussen og Mette Sofie Thrane

Citat bogens flap: ”Thin Blue Line Denmark er en interesseorganisation, der støtter politibetjente og deres pårørende i Danmark, Grønland og på Færøerne. Når en kollega i politiet er i knibe, står man sammen. Det er blandt andet det, som den tynde blå linje symboliserer. Det samme gælder, når vagten er slut. Bag uniformen findes mennesker, der står tilbage med både fysiske og mentale ar fra den opgave, samfundet har betroet dem”.

Inden jeg læste bogen vidste jeg ikke, at der fandtes sådan en organisation i Danmark, men efter at have læst 9 politifolks skæbnehistorier, er jeg ikke i tvivl om, at der er brug for organisationen, og jeg føler mig beriget ved at have læst bogen. Den er meget velskrevet og seriøs og beskriver nogle voldsomme begivenheder på en vedkommende måde. Der er ikke noget splatter over det, bare en beskrivelse af, hvordan det er at være lige midt i orkanens øje som politibetjent.

Mange af kriminalsagerne kendte jeg fra dagspressen, bl.a. Blekingegadesagen, terrorangrebet på Krudttønden  fyrværkeriulykken i Seest og dødsulykken foran orange scene på Roskildefestivalen.

Bogen er opdelt i kapitler, hvor den enkelte politibetjent beskriver deres arbejde i forbindelse med de enkelte sager. Et arbejde, hvor de kom så tæt på begivenhederne, at det har givet dem ar på krop og sjæl og hvor organisationen Thin Blue Line har været en støtte.

Der var to nedslag i bogen, der gav stof til eftertanke, f.eks. teorien om, at ledelsen i dansk politi tidligere var uforstående overfor, at politifolk ikke kunne klare mosten og ikke støttede op omkring,dem, der fik det svært i forbindelse med diverse aktioner. En teori er, at mange af de ledere havde været med i modstandsbevægelsen, været interneret eller på anden vis havde oplevet voldsomme ting under krigen. Ting, der gjorde, at de ikke synes ”der var noget at tude over”, når deres medarbejdere fik psykiske men af langt mindre ting. Disse ledere interesserede sig ikke for deres medarbejderes ve og vel, men var mere fokuseret på at få tingene gjort.

I dag er der altid en debriefing, når politifolk har været ude i vanskelige aktioner, og der bliver taget hånd om medarbejderne i kraft at psykologtilbud og sygemeldinger, man ikke skal være flov over. Hurra for det.

En virkelig god bog, der er let læst og som fortjener er bredt publikum. Den er trykt på godt papir og i en behagelig bogstavstørrelse.

Lad mig slutte denne anmeldelse af med et citat fra side 213:”Med min historie håber jeg at kunne sætte fokus på, hvordan en ”strømers” arbejde kan ændres fra det ene sekund til det andet. At kunne sætte billeder på, hvilket pres politifolk udsættes for i ekstreme situationer. At vise, at der er mennesker bag ved uniformen, der kan gå i stykker på grund af deres arbejde. At sætte fokus på de mange politibetjente, der er blevet såret på krop og sjæl, mens de passede på dig og dine kære”.

I første udgave er der en ærgerlig journalistisk fejl, der er rettet ved at lægge et rettelsesblad ind i bogen. Ikke optimalt, men sådan er det nogen gange.

Mine varmeste anbefalinger.

Anmeldereksemplar

Lån bogen på biblioteket