0 kommentarer

Døgnkioskmennesket af Sayaka Murata

af d. 19. juni 2019
Info
 
Sideantal

150

Udgivet

2019

ISBN

9788793661363

Originaltitel

Konbini Ningen

 

Keiko har arbejdet 18 år i døgnkiosken ”Smile Mart” uden for Hiiromachi station. Hun elsker døgnkioskens faste rutiner og er helt vokset sammen med dens lyde, rytmer og hele væsen.

“Gennem den store glasrude, der er nypudset og uden fingeraftryk, ser jeg mennesker ile forbi. Det er starten på en ny dag. Verden vågner, og dens tandhjul begynder at dreje. Jeg er et af disse tandhjul, som drejer rundt og rundt på det tidspunkt, der kaldes for ‘morgen’. (s. 8)

Alt er kontrolleret ned til mindste detalje. Selv de faste sætninger, som alle medarbejdere gentager hver morgen, inden de lægger ansigtet i de rigtige folder og, iført uniform, går ud i kiosken med et ”irasshaimase….” – ”hvordan kan jeg hjælpe dig” – på læben.
Selv om Keiko er tilfreds, ja, nærmest lykkelig gift med sit døgnkioskliv, så ser hendes familie med bekymring på hendes liv. Når man er 36 år, stadig løsarbejder, ugift og har ganske få venner, må der være noget galt. Noget man skal kureres for.

I første omgang hjælper lillesøsteren Keiko med at finde på en undskyldning, der kan skærme hende mod de nærgående spørgsmål. Hun skal fortælle folk, at hun er svagelig og under genoptræning. Et vist gran sandhed er der i forklaringen, da Keiko har været mærkelig siden sin barndom, hvor hun efterhånden forstod, at det var bedst at forblive tavs og indordne sig under alt og alle.

Sayaka Murata har skrevet en meget stiliseret fortælling, der med varm humor, absurditet og dyb ironi stiller mange spørgsmål om normalitet og ensretning, både på arbejdsmarkedet og i privatlivet. Observationerne af, hvordan vi forsøger at tale på samme måde som vigtige personer i vores omgivelser, og glæden fra omgivelserne, når de tror, at den ”sære” langt om længe er kureret, altså har fået en mand, er overdrevne, men ikke urealistiske.

Første del af romanen er bedst. Det virker, som om der forbliver en uforløst spænding mellem alle de kritiske spørgsmål, som hovedpersonen stiller sig og så hendes egne valg, Men det er et sjovt og unikt rum, hvor de eksistentielle spørgsmål udspiller sig mellem japanske risboller og høflighedsfraser, og det hele er berettet med friskhed og uforudsigelighed.

Lån bogen på biblioteket

Bedømmelse
Karakter