0 kommentarer

Da Laura blev en engel af Lise Hillarius Rønsch

af d. 17. juni 2021
Info
 
Sideantal

71

Udgivet

2020

ISBN

9788797252802

Udgave

1.

 

Lise Hillarius Rønsch har på eget forlag udgivet bogen ”Da Laura blev en engel” (2020). Bogen er dedikeret til forfatterens bror, Erik Rønsch, som døde mens han og hun var børn. Rønsch skriver i forordet, at der i hendes familie ikke blev talt meget om den døde bror – at samtalen om ham og om døden som sådan var tabubelagte emner. At bogen er blevet til ud fra et oprigtigt ønske om at hjælpe familier med sørgende børn udtrykkes klart af forfatteren.

Bogen er inddelt i sekvenser, hvor vi følger seksårige Luna i et kronologisk opbygget forløb, der strækker sig over en uge. Således starter bogen med kapitlet ”tirsdag”, og slutter ”mandag”.

Luna glæder sig til at skulle i skole efter sommerferien. Hun skal følges med sin bedste ven, Anna, som ved bogens begyndelse er på ferie i USA. Forestillingen om deres fælles skolestart går i opløsning, da Lunas mor en eftermiddag må fortælle Luna, at Anna er død i en ulykke på ferien.

Herfra følger vi Luna og hendes familie og nærmeste voksne henover de kommende dage, hvor Luna er ked af det og har mange spørgsmål og tanker om livet og døden. Relationen til mormoren træder frem som særligt betydningsfuld, og sammen med hende oplever Luna, at der er et rum for kærlighed til de døde, og for tanker om, hvor sjælen begiver sig hen efter døden: ”Luna, du vil både drømme om Anna og møde hende igen, når du blot er åben og vågen.”

Luna er omgivet af voksne, som tager kærligt og eksemplarisk vare på hende. Der er ingen, der fejler, ingen, der svigter. Alle gør det rigtige.

Som sådan fornemmes bogens klare vision om at være en vejviser uden slinger i valsen.

Bogens inddeling i ugedage er en udmærket form, men det opleves opremsende, når dagenes indhold gennemgås slavisk. Her mangler nogle supplerende form-overvejelser og afvejninger af væsentligt og uvæsentligt indhold, fx kunne forfatteren med fordel have luget ud for at give plads til færre, men mere dybdegående samtaleseancer eller betydningsfulde aktiviteter.

Sprogligt mimer bogen et hverdagssprog, der efter min mening bliver for sukret: ”Mor krammer Luna og siger ”du er bare min dygtige skattemus.” Luna smiler og siger ”du er min dejlige mor”.

Bogen kan udgøre et eksempel på, hvordan den nærmeste familie og øvrige voksne i det sørgende barns hverdag kan tage kærligt vare på barnet og tale med barnet. Både om den døde og også tage initiativ til og stille sig til rådighed for samtaler om livet og døden.

Anmelderbog

Lån bogen på biblioteket

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter