Bibliotekets vindue af Margaret Oliphant

‘Bibliotekets vindue’ er en lille bog bestående af to noveller, titelnovellen (The Liberary Window, Blackwood’s Magazine januar 1896) og Det hemmelige kammer (The Secret Chamber Blackwood’s Magazine dec 1876)

I titelnovellen sidder en ung pige i en vindueskarmen og kigger på et vindue i gavlen på det overliggende bibliotek. Vinduet er især tydeligt ved skumring tid hvor den unge pige i opdager en mand flittig sidder og skriver. Hendes største ønske er kommet til at møde den mand, for hvem er han. Sagen er nemlig at de andre i lejligheden intet ser, andet end et falsk vindue på en gavl. Så spørgsmålet er om det er en psykologisk eller en overnaturlig oplevelse, dette ligger frit for læseren og tage stilling til.

I Det hemmelige kammer, befinder vi os på et gammel skotsk slot. På slottet findes et hemmeligt kammer som kun familiens arvinger kender til. Det er tradition at når en ny arving bliver myndig skal han præsenteres for dette kammer og dets hemmelighed. Den unge greve er netop blevet myndig så da natten falder på bliver han vækket af sin far for at møde sin manddomsprøve i det hemmelige kammer. En oplevelse, der vil ændre hans liv for bestandig.

Margaret Oliphants inspiration til denne historie var Glamis Castle. Slottet havde længe været berømt for at være hjemsøgt, og flere gamle legender om Glamis Slot dukkede op på tryk i begyndelsen af det nittende århundrede. Mange spøgelsesagtige legender og sladder fra dengang gentages stadig i dag.

Det er to forskellige noveller, der pirrer læseren på hver sin måde. De er begge skrevet i et visuelt sprog, så jeg som læser føler mig tæt forbundet med fortællingen. Skrivestilen i titelnovellen er en langsom snigende fortælling medens der er mere handlekraft over Det hemmelige kammer, men begge kryber ind under huden. Personlig synes jeg at denne lille bog har et indhold af stort format, og hvis man holder af gotiske fortællinger, er den selvskrevet til at være en del af bogsamlingen. Bogen er i øvrigt en del af forlagets klassiker serie.

Margaret Oliphant (1828-1897) var skotsk forfatter født i Wallyford, nær Edinburgh. Hendes mor var opsat på, at hendes datter skulle være læst, og derfor fik Oliphant i modsætning til mange af hendes køn en uddannelse. Hendes første roman, Passages in the Life of Margaret Maitland (1849), opnåede en vis succes og blev fulgt to år senere med yderligere romaner. Hun begyndte at skrive til magasiner, og hun leverede hundredvis af noveller, essays, artikler og føljeton romaner såsom Katie Stewart (1853). Hun bidrog ofte med flere værker til en enkelt udgave, så mange af disse værker var derfor anonyme. I 1857 giftede Margaret sig med sin fætter Frank Wilson Oliphant, men døde syv år. Dette efterlod Oliphant som forsørger med tre små børn og en bunke gæld. I det 19. århundrede var der få karrieremuligheder for kvinder, så Margaret ernærede sig som forfatter. Hendes skønlitteratur blev suppleret med kritiske værker som A Literary History of Scotland (1882), studier om Frans af Assisi (1868), Thomas Chalmers, den skotske prædikant og filosof (1893), rejseskrift om Firenze, Jerusalem og mange andre studier af mennesker og steder. Selvom hun kun boede i korte perioder i Skotland, kom Skotland til at fylde meget i hendes litteratur. Nogle af Oliphants mest kraftfulde historier er hendes overnaturlige fortællinger, samlet i En belejret by og andre fortællinger om de sete og usynlige (1885), disse fortællinger har deres arv i de skotske ballader. I dem krydser de døde grænsen til de levende, det er historierne om fortabte sjæle. Disse resonerer med Oliphants personlige fascination af, hvad der sker med os, efter vi dør. Børnedødeligheden var høj i victoriansk tid, og efter at have mistet et lille barn selv, og faktisk overlevet sine to andre børn, der døde som unge voksne, giver disse fortællinger en følelse af trøst til dem, der er tilbage. Meget af hendes senere arbejde handler om den uretfærdighed, som kvinder står over for, og er en væsentlig kritik af de sociale værdier i det nittende århundrede. Kirsteen (1890) passer også ind i denne kategori. Margaret Oliphant var med til at forme gyserne i det 19. århundrede, men hun er så vidt vides, ikke tidligere oversat til dansk.

Bogen er et anmeldereksemplar tilsendt af forlaget 2 Feet Entertainment, hvilket dog ikke har påvirket min bedømmelse af bogen.

lån bogen på biblioteket