0 kommentarer

Døden kommer til Marlow af Robert Thorogood

af d. 30. december 2024
Info
 
Sideantal

3682

Udgivet

2024

ISBN

9788772391694

Originaltitel

Death Comes to Marlow
Oversætter Peter Martin Søhuus

Udgave

1 udgave 1 oplag

 

Vi er tilbage i den lille hyggelige by Marlow. En af byens mest prominente borgere Sir Peter Bailey afholder et cocktailparty i sit palæ dagen før han skal giftes, og han inviterer også Judith Potts og hendes veninder Suzie og Becks med. Festivitassen når dog dårligt at komme i gang inden den slutter med et brag. I et aflåst arbejdsværelse er et skab faldet ned, og under dette ligger den kommende brudgom. Judith Pott er straks af den opfattelse at der er tale om et mord, for hvorfor skulle Sir Peter Bailey ellers have ringet og inviteret hende med, hvis ikke det var fordi han følte sig truet på sit liv. Politiet derimod mener det er udelukket, da døren jo var låst indefra og der kun findes en nøgle. Det holder dog ikke Judith Pott og hendes veninder tilbage, og de går straks i gang med deres egen efterforskning.

Døden kommer til Marlow, er en selvstændig fortsættelse af Marlow-klubbens første sag, men jeg vil dog klart anbefale at man læser bøgerne i den rigtig rækkefølge, da der i første bind er en grundigere beskrivelse af hoved personernes karakteristika og der bygges videre på disse i denne bog. Det er en rigtig hygge krimi, i stil med Torsdagsmordkluppen af Richard Osman, bortset fra at vi her har at gøre med tre ældre damer. Hovedpersonen den krydsords elskende Judith Potts minder på mange måder om vores egen fru Mortensens af Anna Grue og har også noget til fælles med Agatha Christie’s Miss Marple. Skrivestilen er let læselig og ikke uden humor. Bogen egner sig godt til en søndags hygge i sofaen med en varm kop te.

Robert Thorogood (1972) er født i Colchester, Essex og uddannet på Cambridge University. Han er bedst kendt for at være skaberen af og manuskriptforfatter på BBC-krimiserien Death in Paradise. Døden kommer til Marlow er andet bind i en ny cosy crime-serie, der foregår i den lille by Marlow, der ligger ved Themsen vest for London. Første bind Marlow-klubbens første sag (Alpha 2024) er tidligere anmeldt her på siden. Der er foreløbigt planlagt tre bind i serien, der er solgt til 12 lande.

Bogen er et anmeldereksemplar tilsendt af forlaget Alpha, hvilket dog ikke har påvirket min bedømmelse af bogen

 

lån bogen på biblioteket

Bedømmelse
Karakter