0 kommentarer

B.P.R.D. Hell on Earth – The Pickens County horror & others af Mike Mignola m.fl.

af d. 9. september 2021
Info
 
Sideantal

150

Udgivet

2013

ISBN

9781616551407

Originaltitel

Bureau for Paranormal research and defense Hell on Earth, 5
forfatter: Scott Allie; kunstnere: Max Fiumara; James Harren; Jason Latour; farvelægger: Dave Stewart; diverse: Clem Robins

 

Der er tre historier i denne samling. I ‘The Pickens Country horror’ fanges to agenter i en forladt hytte med en afdød familie. Der er selvsagt en overlevende der kan fortælle hvad der ledte op til familietragedien. Noget med en tåge og vampyrer. Nu ved vi hvad der venter de tre i hytten. En historie der hverken er særlig spændende eller grafisk interessant.

Men så træder selveste Hellboy ind på scenen. Han har ellers for længst forladt bureauet – ja, har man læst om hans tur til helvede er det spørgsmålet om han er død. Men Mignola og co. gør brug af et fortællemæssigt trick – de fortæller om ‘dengang da professoren tog Hellboy med til et gammelt okkult bibliotek’, og får på den måde en undskyldning for at involvere ham igen. Resultatet kan man ikke klage over. Det er klassisk Hellboy. Mens professoren undersøger de gamle bøger og kommer i problemer med en flok fluer, isoleres Hellboy i et rum med et tyrelignende monster. Og så er der eller dømt bøllebank for alle pengene. At Hellboy her er tegnet af en japaner og derfor har fået et udseende der er meget autentisk overfor hans samurai-agtige skæg og hårpisk, er ret friskt.

I sidste historie overlades pennen til en James Harren. Og Gud i himlen, det må de gerne gøre oftere. Hans figurer og monstres ansigtsudtryk synes at være under indflydelse af Mignolas værker, men stilen er hans egen. Harren får lov at tegne en masse stenaldermænd der kæmper mod forløberne til de monstre som bureauet kæmper med i nutiden. En på alle måde fed og opfindsom fortælling, og stenalderuniverset har virkelig stemning. Uden at vi kommer ind under huden på stenalderfolket, hepper vi på dem i en kamp mod et gigantmonster, hvor de er nærmest chanceløse.

Bortset fra titelhistorien, er samlingen her helt oppe at ringe.

 

Lån tegneserien på biblioteket

Bedømmelse
Karakter