0 kommentarer

Hellboy – the bride of hell and others af Mike Mignola

af d. 11. august 2022
Info
 
Sideantal

200

Udgivet

2011

ISBN

9781595827401

Originaltitel

forfatter, kunstner: Mike Mignola m. fl.; farvelæggere: Dave Stewart; Kevin Nolan; diverse: Clem Robins; Kevin Nolan

 

En samling af kortere fortællinger, tegnet af Richard Corben, Clem Robins, Kevin Nolan og Mike Mignola.

 

Det er utroligt at se hvad andre tegnere kan få ud af figuren. Når vi er tæt på Hellboy og de markerede og sparsomme ansigtstræk træder frem, og det bliver tydeligt at selvom Corben var en mester med farver, kan både Robins og Nolan male mindst ligeså spændende stemninger fra. Her nu taler vi udelukkende om Hellboys ansigt, resten af tegnearbejdet er selvsagt i topklasse. Sjovt nok er min anke Corben, den støvede og let rodede stil eller med et pænere udtryk, hans organiske miljøer, er lysår fra Mignolas ikonisk gotiske stil. Lidt for grumset – men historierne er stadigt fede. Det er også Mignolas manuskript hele vejen igennem. Mignola har selv tegnet The Whittier legacy, der trodser al tradition ved ikke at slutte med et brag, selvom der er et kæmpemonster indblandet. Normalt ville vi se Hellboy og et fedt monster smadre løs på hinanden, men her vinkler Mignola den mere kreativt.

Et menneskeædende hus præsenteres vi for i Corbens streg, og vampyrer – der ellers er en absolut sjældenhed hos Mignola, får en genkomst i en fortælling der endnu engang vælger at gå ikke helt forudsigelige veje.

Manuskripterne trækker på gamle myter, relioner og mytologi, sagt i al ydmyg beskedenhed – den samme kraft og saft gamle myter og sagaer er skrevet med. Overraskelserne er mange, og der er tænkt meget kreativt i historiernes opbygning. At se Hellboy i Mexico, side om side med lokale fribrydere, mens de drikker mexicansk øl og bekæmper rædsler fra undergrunden, er et godt eksempel på opfindsomheden i denne ‘Hellboy novellesamling’.

De 200 sider slipper hurtigt op. Den sidste snes er skitser og alternative forsider.

 

Lån bogen på biblioteket

Bedømmelse
Karakter