419
2011
978-87-7053-594-6
Att springa
Rystende og uafrystelig er de ord, der sidder i mig efter at have læst denne bog. Om den 13-årige Julia, der bliver udsat for det ene svigt efter det andet – utilgiveligt, at de mennesker der skulle tage vare på denne skrøbelige pige, i stedet udsætter hende for overgreb og svigt.
Emma og Julia er bedste veninder. De er vidt forskellige, men sammen er de uovervindelige. Emma bor alene med sin mor i en lejlighed – Julia med sine forældre og lillebror i en stor villa. Der er en dårlig stemning i Julias hus, hvor den perfekte mor holder huset perfekt rent – så pigerne foretrækker at være i Emmas lejlighed med den glade, lidt rodede og altid tilstedeværende mor Annika.
Men den sommer hvor pigerne er 13 år forandres mange ting. Både for hver af de 2 piger, men også i forholdet mellem dem. Hvor Emma oplever sin første forelskelse, bliver Julia udsat for voldtægt – det skaber en afgrund mellem de 2 piger, og da der samtidig sker andre voldsomme ting i Julias liv, bliver pigerne også fysisk adskilt. Alt det Julia kender og er tryg ved fjernes fra hende – retssystemet tager ikke hånd om den svage i denne sag, og både politi, sociale myndigheder og pædagogerne på det ungdomshjem, hvor Julia anbringes, beskrives ikke just i et positivt lys.
Heller ikke Emmas liv forbliver det samme – også Emma og Annikas tilværelse skrider.
Rigtig godt skrevet, spændende som en krimi – man bliver holdt fast som i en skruestik og kan ikke stoppe læsningen. Det er en trist, voldsom historie uden happy endings – billedet af den svigtede pige Julia, der må klare sig selv som hun bedst kan, bliver siddende på nethinden. Jeg er glad for at det er fiktion – for det er en historie, der næsten ikke er til at holde ud at læse.

