Amagerdigte af Klaus Rifbjerg

Med barnets åbne sanseporte fremkalder Klaus Rifbjerg sin barndomsoplevelser på Amager i 1930´erne, begyndelsen af 1940´erne.

Dette er en Jubilæumsudgave. Amagerdigte blev udgivet første gang i 1965. Det er altså en noget ældre Rifbjerg, der fremkalder billederne af barndommens mennesker og gader med intakt hukommelse og stor poetisk sans. Digtene er så enkle og alligevel så mættede med tilstedeværelse og klare sanser.

Det er et nysgerrigt og trygt barn, der funderer både over nabolagets mærkelige personer (mulige monstre), Amagers geografi og farverige gadenavne, Lyōngade, Lombardiegade, Prags Boulevard osv. og andre fænomener. Det er kærligheden til Amager, barndommens Amager, som Klaus Rifbjerg besynger. I digtet “Hjertefloden”, er det Amagerbrogade, der beskrives. Det er ikke en stor kendt “mainstreet”, men en hyldest til skramlede småbutikker og transportvej for alle de grøntsager, som er dyrket længere ude på Amager og sendes ind til københavnerne, s. 78:

“en klaprende chaussé for gulerodstransporter og blomkålspatruljer, en rutschebane for grøntfoder fra det yderste Maglebylille, Tømmerup, Ullerup og det fjerne Søvang ind til snobberne i Gumlekøbenhavn…”

Det er de små ting, som hjemmets tryghed og rutiner, og det er forsøgene på at blive mere voksen, ved f.eks. at lære at inhalere en cigaret. At onanere i brændeskuret sammen med de andre drenge med “forføreriske billeddamer” som Marguerite Viby m.fl. på nethinden.

Ude i verden nærmer sig krigen og besættelsen af Danmark. Men den unge Rifbjerg sanser den begyndende krigs tilstedeværelse med fascination:

I digtet “Fyrværkeri” s. 63-64 skriver forfatteren:

“Berusede af skyldfrihed og spænding
så vi Sundby Idrætspark brænde ………..
Hvilken herlig krig”

Digtsamlingen indledes med en beskrivelse af broerne ind til Amager, som de så ud dengang. Den slutter med at flyve hen over Amager og dernæst køre hurtigt væk fra øen. Barndommen er slut, faren er død, og forfatteren “bor et andet sted nu”. Men alt står glasklart tilbage i digtsamlingen.

Amagerdigte giver lyst til at tage ud og vandre nogle kilometer Amagerbrogade, for at spejde efter tegn på det ældre Amager, som Rifbjerg løb rundt i. Tage bussen videre mod Dragør og lære Amager bedre at kende. Man behøver selvfølgelig ikke bruge digtene som en turguide i fysisk forstand, for oplevelserne er tydeligt indprentet efter læsning.

Klaus Rifbjergs forfatterskab er meget omfangsrigt. Torben Brostrøm skriver på “Forfatterweb”/Blå bog følgende om Rifbjerg: “Har skrevet meget produktivt inden for alle former: lyrik, prosa, journalistik, kritik, essays samt manuskripter til film, tv, revy, teater og radio. Barndomserindringer og en trang til satiriske udfald gennemsyrer alt.” I 2006 blev han optaget i Kulturministeriets Litteraturkanon med novellesamlingen “Og andre historier”.

lån bogen på biblioteket