423
2026
9788702446326
The sea stone sisters, oversat af Mette Egerod
“Havets døtre – De fire sten” er den første bog i en planlagt serie på 4, hvor et gammelt sagn danner udgangspunkt for en dramatisk historie.
Det siges, at de 4 store sten på den barske kyst i Skotland blev rejst af en far, der i tidernes morgen mistede sine 4 unge døtre. For at opretholde deres minde, satte han de 4 sten med udsigt over vandet, i håb om, at døtrene ville se stenene og vende hjem. Hvis nogen væltede stenene, ville man bliver forfulgt af uheld resten af sit liv.
Egnen værnede om de 4 sten, men i 1931 blev grunden købt af rigmanden Charles Blackmore, som hellere vil have god udsigt fra sin villa og derfor vælter stenene. Ikke længe efter begynder tragedierne at melde sig: Hans kone dør og han er nu alene med deres 4 døtre. Økonomien smuldrer, og Charles slår sig på flasken, mens de 4 søstre prøver at finde ud af, hvordan de skal overleve. Den ældste datter Iris rejser mod Ceylon for at finde deres onkel, som måske kan hjælpe dem. Men rejsen bliver lang og farefuld, og pludselig er der ingen kontakt til de øvrige søstre længere.
I nutiden er den unge kvinde Roz på flugt fra en tragisk mordsag. Hun forlader sit hjemland Australien for at tage til London, hvor ingen kender hende. Med sig har hun et gammel smykke, som hun har arvet fra sin mor. I London ser hun et maleri af den barske skotske kyst, og det er som om smykket på hendes finger reagerer kraftigt på maleriet. Før Roz ved af det, er hun på vej til Skotland, men tør hun stole på folkene omkring hende?
“Havets døtre – De fire sten” er en skøn og fortryllende roman om familiens kraft og skæbnens store slag. I denne første bog følger vi den ældste søster og derfor kan man kun glæde sig til, at næste bog udkommer. Det er en meget medrivende historie og bogen er virkelig svær at lægge fra sig, når man først er i gang.

