164
2006
87-11-22402-9
Hvordan var det nu lige at Alice havnede i eventyrland?
Og hvordan kan man dog gendigte en sådan klassiker så at børn nutildags kan relatere til den?
Alice keder sig frygteligt en dag hvor hun sidder ude i haven med sin søster. Pludselig ser hun kanin løbe forbi og hun forsøger at følge efter den. Det er først da hun ryger ned i et stort dybt hul, at hun indser, at hun har kunnet forstå hvad kaninen sagde. Verden ser ganske anderledes ud på bunden af dette hul og hun må igennem en del prøvelser før hun igen kommer op til overfladen. Særligt bemærkelsesværdigt er hvordan Skov beskriver dyreløbet således:
“Dodofuglen begyndte højtideligt at vralte rundt i en stor cirkel, som den markerede i sandet med den ene klo, og derpå blev alle dyrene stillet op tilfældige steder i cirklen. Hér og dér og hvor der eller var plads. Der var ikke noget med “eeeen, toooo, treeeee, løb!” Der var heller ikke noget med at løbe samme vej. For dyrene stormede bare forvildede rundt i alle retninger, som det passede dem, og holdt inde, når de fik sidestik eller astmatiske anfald. Da der var gået en halv time (der føltes som tre for stakkels Alice, som hadede at løbe), var alle dyrene blevet helt tørre, og med høj røst proklamerede dodofuglen, at løbet var forbi.”
Gendigtningen, som er fra 2006 og skrevet af Skov (som normalt skriver voksenbøger), er rigtig god skrevet af Skov og denne gendigtning af en af de største engelske børneklassikere er tydeligvis en dansk en af slagsen hvilket i bund og grund fungerer rigtig godt i store træk. Det, at hun har fordansket den, gør det lidt svært for de læsere, som har læst den utallige gange på engelsk, men dette fungerer uden tvivl rigtig godt hos et yngre publikum end jeg. Illustrationerne er perfekte til denne gendigtning – de er ikke henvendt til de yngre børn dog, men de passer rigtig godt til den måde Skov har gendigtet. Alt i alt en god bog at læse og jeg er sikker på at det yngre publikum vil blive mere begejstret end jeg.