Alene hjemme af Kirsten Hammann

Sara tilbringer dagene alene hjemme i Philips lejlighed. Hun skulle egentligt skrive og er da allerede i gang med et par børnebøger, det bliver bare ikke rigtigt til noget. Sara drømmer om at sælge sin lejlighed og flytte ind sammen med Philip og hans to delebørn, sådan rigtigt! Der er bare lige et lille problem. Philip hader generelt kvinder, og Sara i særdeleshed. Løsningen bliver, at Sara må en tur til Bhutan.

“Så det er sådan, det er blevet: Bhutan er den drage, hun skal rejse ud og nedlægge. Æret være mindet om de gode gamle dage, hvor det var mændene, der skulle være ridderlige og i stand til at klare sig selv i al slags vejr, jorden rundt på otte år, eller hvor lang tid det end måtte kræve, ud og bevise noget og komme hjem med et indtørret indianerhoved eller et snoet horn fra en enhjørning. Sara skal ud i bjergene og hjem og aflægge rapport og krydse fingre for, at hun har bestået. Hvor højt op på tinderne skal hun nå, før Philip er tilfreds? Hvor ensomt beliggende klostre skal hun besøge og meditere i, før hun er renset for den barnlige afhængighed af ham?”

“Alene hjemme” tegner et billede, af en kvinde, der er bedst til at være alene hjemme, når der ikke er nogen, der kommer hjem. Når Sara er single er hun selvsikker, attråværdig og skøn. Hun forfører mænd på stribe med sit stille, eftertænksomme væsen. Men så snart hun træder ind i forhold ændres alt. Nu er det nemlig op til prinsen at opfylde alle hendes behov og forventninger, også dem hun ikke engang selv ved at hun har. Sara er noget af en mundfuld. Trods det at Sara er belæst og ved “at vi tiltrækker mennesker og omstændigheder i vores liv, der svarer til det, vi tænker og føler, så hvis vi tænker negative tanker, får vi negative oplevelser og omvendt.”, så evner hun på ingen måde at tænke positivt om det at være i et forhold. Hun venter grundlæggende bare på at blive forladt.

Så det er meget forståeligt, at Philip får lyst til at sende Sara til Bhutan. Livet med Sara er fyldt med gråd og manglende overskud til socialt samvær med andre mennesker – også Philips børn. Stakkels trætte, grædende Sara. Stakkels udmattede Philip. Hvor er det heldigt at Philips to døtre kan rende op til Frederikke der venter med sminke, cupcakes og latter. Vi må håbe, at Bhutan kan give Sara et los, så hun kan få gang i de positive tanker.

lån bogen på biblioteket