0 kommentarer

Absolutte venner af John Le Carré

af d. 27. marts 2004
Info
 
Forlag
Sideantal

384

Udgivet

2003

ISBN

87-553-4944-7

Originaltitel

Absolute Friends

 

Bortset fra den ulidelige “The naive and sentimental lover” fra 1971 har John le Carré holdt et højt niveau i de henved tyve bøger, han har skrevet. Man var spændt på hans idéer, da Berlinmuren faldt i 1989, men ved at tage fat på så variede emner som Tjetjenien, Panama, medicinalkoncerners blakkede moral og nu terrorisme, tilhører han stadig eliten indenfor de internationale spændingsforfattere.

Imidlertid er historien om Ted Mundy og Sasha, som mødes i Vestberlin i 1960’ernes slutning, noget langtrukken og ufokuseret. Sprogligt er der mange perler og fine formuleringer, men som læser havde jeg svært ved at føle nogen særlig sympati eller identifikation med Mundy, som handlingen igennem forbliver en underlig leddeløs starut.

Det er, mildest talt, ikke første gang le Carré giver hovedrollen til en stille eksistens, som lader sig rive med af en stærkere persons retorik. For nu at sige det mindre pænt sidder man og savner nosser hos Ted Mundy, og selv om hans type sikkert er temmelig udbredt, bliver han lidt tung at danse med gennem romanen, der er lang i spyttet som en vestjysk lokalpolitiker.

Symptomatisk står de sidste 15 sider allerstærkest, måske netop fordi Mundy ikke er der til at trække tempoet ned. Fans af John le Carré må selvsagt også have denne bog med, men andre skulle hellere læse f.eks. “Det russiske hus” eller Smiley-trilogien.

Lån bogen på bibliotek.dk

Bedømmelse
Karakter