0 kommentarer

Ringenes herre – samlet udgave af J. R. R. Tolkien

af d. 27. marts 2004
Info
 
Sideantal

1337

Udgivet

1997

ISBN

87-02-04320-3, 978-87-02-04320-4

Originaltitel

The Lord of the Rings

 

John Ronald Reuel Tolkien brugte ca 20 år af sit liv på at skrive og udarbejde den verden som denne bog foregår i. Jeg gentager… ca 20 ÅR brugte han. Men så havde han også gjort det godt.

Den unge Hobbit Frodo Sækker arver en mystisk guldring fra sin onkel Bilbo. Det viser sig at denne ring rummer en umådelig rædselsfuld ondskab og Frodo bliver udset til at drage ud på en farlig rejse gennem en verden hvor ”Ringkrigen” står for døren for at tilintetgøre den ene ring.

Tolkien har rent ud sagt skabt et mesterværk! På 1300 sider formår han at puste en stemning af storslåethed, uhygge og spænding der springer rundt i hovedet på en når man vender den sidste side og efterlader en med en følelse af at have levet sig totalt ind i en verden der slet ikke er så lidt anderledes fra vores egne, men det rører alligevel ved noget når Markens ryttere rider deres sidste ridt mod forfald for at kæmpe mod Mordorhæren, når Sam giver Frodo en trøstende bemærkning på deres vej gennem ødemarken alene i verden eller når Gandalf atter rejser sig foran sine venner og udbryder: Jeg er vendt tilbage til jer i denne afgørende time”. Midgård-universet er et inferno af melankoli når elverne rejser over havet i de hvide skibe for aldrig at vende tilbage og tapper stolthed når det sidste slag udkæmpes på Pellenorsletten foran de hvide porte. Kærlighed skal man lede længe efter. Affæren mellem prinsesse Arwen og Aragorn skal man ikke forvente blæst ligeså meget op som den bliver i Peter Jackson filmatisering (som absolut ikke gør bogen til skamme!). Men den manglende kærlighed gør ikke noget – det er ikke det den er skrevet for. Og så til den korte version: Jeg elsker denne bog, og indtil nu har den været min uovertrufne yndlingsbog!!!

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter