0 kommentarer

Voksne mennesker af Marie Aubert

af d. 18. september 2022
Info
 
Sideantal

167

Udgivet

2019

ISBN

9788711918937

Originaltitel

Voksne mennesker

Udgave

1. udgave, 1. oplag

 

Voksne mennesker virker umiddelbart som en simpel roman, men den rummer mange lag om at være menneske på en fin måde. Marie Aubert får via de mange lag skabt en stor dybde i den lille bog, hvilket hun også har fået stor rost for af andre anmeldere.

Bogen handler om den 40-årige, singlekvinde Ida, som tager i sommerhus sammen med sin søster, hendes kæreste og hans datter, og sin mor og hendes kæreste. Ida har svært ved at være sammen med sin familie, især sin søster, i sommerhuset, fordi hun – trods hendes biologiske ur og kortvarige forhold – drømmer om at stifte sin egen familie ligesom sin søster.

Dette bliver ikke bedre, da hendes søster fortæller, at hun efter lang tids prøven endelig er blevet gravid. Uden at spoile for meget får Ida skabt flere konflikter, fordi hun pga. jalousi og sin stærke selvretfærdighed kommer til at gøre og sige ting, som hun ikke burde, og derfor ender den lille familieferie også tidligere end planlagt.

Forfatteren tager læseren med ind i Idas hoved, hvor vi får indsigt i hendes følelser, tanker og opvækst, som forklarer Idas anstrengte forhold til både sin mor og søster. Marie Aubert får derved vist på en troværdig måde, hvor svært det kan være med familierelationer, fordi der er så mange følelser på spil. Dog må jeg sige, at der er flere af Idas handlinger, som jeg har svært ved at tro på ville finde sted i virkeligheden. Om forfatteren overdramatiserer for at skabe en reaktion hos læseren eller om jeg er for godtroende, kan jeg ikke vurdere 😉

Lån bogen på biblioteket

Bedømmelse
Karakter