0 kommentarer

Ravnen fra Nørrebro af Tom Peder Olsen

af d. 24. december 2024
Info
 
Sideantal

358

Udgivet

2024

ISBN

9788775961825

Udgave

1 udgave 1 oplag

 

Året er 1865 og vi møder en ung knægt på 13 år med en vogn fuld af rabarber på Nørrebro, med en fordrukken og voldelig far, en kuet mor og tre mindre søskende er det vigtigt at han får solgt sine rabarber så de kan betale huslejen. Men rabarberne ender i rendestenens søle og Johannes som den unge fyr hedder, står i en forfærdelig situation som kommer til at præge både hans og Nørrebros fremtid. Efter en tur i spjældet og derefter et par år på søen vender han tilbage til Nørrebro. Men det er nye tider og byggespekulanterne er godt i gang med at opfører dårlige lejekaserner, byggeriet skal gå hurtigt og det skal værker billigt så profitten bliver stor til bygherren. Johannes Holst der er blevet en handlingens mand, er indigneret over arbejdernes forhold, og inden længe er han dybt involveret i kampen for bedre vilkår sammen med socialisten Louis Pio.

I mine yngre år var jeg fællestillidsmand med bopæl på Solitudevej og med stor interesse for arbejderbevægelsens historie. I dag er jeg pensionist og flyttet væk fra Nørrebro men interessen for kvarterets- og arbejderbevægelsens historie har jeg stadig, så denne bog er simpelthen en fantastisk læseoplevelse for mig. Dels er der ingen tvivl om at Tom Peder Olsen har stort kendskab til tilblivelsen af Nørrebro, og opstarten på fagbevægelsen. Bogen er fyldt med masser af faktuelle informationer, og bagerst er der da også et fint lille afsnit om “Den historiske baggrund” hvor dels bydelshistorien og de vigtigste personer bliver beskrevet, og bogomslagets inderside viser udsnittet af Nørrebro fra et kort fra 1872.

Sproget i Tom Peder Olsens bog er meget visuel, og jeg havde i den grad en følelse af at befinde mig midt i sorte firkant og omegn i 1870’erne, jeg havde ingen problemer med at forestille mig miljøet, kvarterets usselhed og de trange og slidsomme kår der herskede for de fattige, medens byggespekulanterne havde deres på det tørre. Det er en bog som stadig sidder på nethinden efter endt læsning, og jeg kan på det varmeste anbefale den.

Jeg har ikke tidligere læst noget af Tom Peder Olsen, men er ikke i tvivl om at det er en forfatter jeg vil komme til at læse mere af.
Tom Peder Olsen arbejder ved siden af sit forfatterskab som selvstændig iværksætter, rådgiver og konceptudvikler, og har i mange år arbejdet med kommunikation i reklamebranchen. Hans kærlighed til Københavns historie og arkitektur skinner både igennem i krimierne med den cool københavnerefterforsker Magnus Rhode og i denne medrivende fortælling om Nørrebros fødsel. Tom Peder Olsen bor på Sluseholmen i Københavns sydhavnskvarter. Han har tidligere udgivet krimierne Dagen der aldrig kommer (2020), Lyst til livet (2023) og Undskyld hjælper ikke (2024).

Bogen er et anmeldereksemplar tilsendt af forlaget Falco, hvilket dog ikke har påvirket min bedømmelse af bogen

Lån bogen på biblioteket

Bedømmelse
Karakter