0 kommentarer

Vernon Subutex bind 1 af Virginie Despentes

af d. 20. februar 2017
Info
 
Sideantal

327

Udgivet

2016

ISBN

9788702212556

Originaltitel

Vernon Subutex 1
Oversætter: Mette Olesen

 

Virginie Despentes, f. 1969, er fransk forfatter og filminstruktør. Hun debuterede i 1997 med skandaleromanen Baise-moi (på dansk som Blodsøstre, 1998) som senere blev til en kontroversiel film. Siden har hun vakt opsigt i sit hjemland hver gang hun udgav en ny bog. I Danmark er desuden udkommet Peepshow (2000), King Kong og kvinden (2007) og senest Vi ses i helvede (2012).

Vernon er en midaldrende mand, som er lidt ud over sidste salgs dato. Hans liv er smuldret, den pladeforretning han har haft gennem 25 år er lukket, digitaliseringen slog den ihjel. Selv er han smidt på gaden, da han ikke har betalt sin husleje og familie og venner er noget der høre fortiden til. Der er i det hele taget ikke meget at grine af. Men Vernon giver ikke op, han begynder at støve gamle venner og bekendte op og presser sig til at sove på deres sofaer et par dage. Det er ikke den store gæstfrihed han finder, og tidens tand har også bidt sig fast i deres liv. Fest og farver er afløst af borgerlighed og braste illusioner.

Det er en lidt desillusioneret roman og samtidig på en eller anden måde meget bekræftende. Jeg havde lidt svært ved at komme i gang med den, tror det er noget med sproget, som jeg lige skulle vænne mig til.

Men det er en velskrevet bog som udfordrer. Jeg glæder mig til bind to foreligger på dansk.

Bedømmelse
Karakter