Vuggesang af Leïla Slimani

Vuggesang er desværre inspireret af en virkelig hændelse der fandt sted på Manhattan i 2012.

Her i Vuggesang er vi i Paris. Myriam og Paul Massé har to små børn. Myriam ønsker at vende tilbage til arbejdsmarkedet, og løsningen manifesterer sig som barnepigen Louise, der hurtigt bliver absolut uundværlig for den lille familie, ikke alene bliver børnene passet godt, lækker mad laver Louise også og lejligheden er ryddet og rengjort hver dag.

Vuggesang starter med slutningen og dermed bliver bogens projekt på sin vis at afdække, hvad der dog får en fantastisk barnepige til at begå mord. Det lykkes bogen ikke med. Jeg kommer som læser godt nok tæt på de bagvedlæggende hændelser i Louises eget liv, men det er på ingen måde nok til at jeg forstår hende. Men måske skal jeg som læser acceptere, at det er uforklarligt.

Hvad Vuggesang derimod lykkes med, at er afdække Louises syge sind, som her, hvor hun leger gemmeleg med Myriam og Pauls børn:

”Louise siger ikke noget. Hun forlader ikke sit gemmested, selv når de hyler og skriger eller bliver ulykkelige. Skjult i mørket udspionerer hun den paniske Adam, der er helt slået ud og opløst af gråd….Angsten er ulidelig, og Mila bønfalder barnepigen og siger: ”Louise det er ikke sjovt. Hvor er du?”….Louise venter. Hun betragter dem, ligesom man studerer dødskampen hos en friskfanget fisk, med blodige gæller og kroppen, der gennemrystes af krampetrækninger.”

Mila er en klog pige, hun forsøger at slå barnepigen i dennes leg, og for en stund sameksisterer de to i en usund magtbalance, der dog forstyrres af Paul, der reagerer meget voldsomt, da Louise en dag viser Mila sin velvilje og sminker hende med sin egen personlige sminke.

””Louise, det har vil jeg aldrig se igen. Jeg hader sådan noget. Min datter skal ikke opdrages til den slags vulgaritet. Hun er alt for lille til at blive klædt ud som en … Ja, De ved, hvad jeg mener.” … Barnepigen lytter til Paul. Hun slår ikke øjnene ned, hun undskylder ikke.”

Paul har lige begået en kardinalsynd, han har fortalt Louise, at hun ikke er noget værd, og ydermere, at hendes fremtoning, som hun kæmper så hårdt for at opretholde, er tarvelig ja måske endda væmmelig. Kampen imellem de tre voksne, der alle ønsker at være Top Dog intensiveres og til sidst ser det unge par sig nødsaget til at lede efter en vej til at afskedige Louise. Louise fornærmer dette, og søger for sin del at manifestere sig position i familien, for hvor går man hen, når man aldrig selv har haft et rigtigt soveværelse, når man snart bliver smidt ud af sit eneste HJEM og også den lille, kolde etværelses, hvor man rent faktisk bor?

Vuggesangs største styrke er den stille og subtile afdækkelse af omfanget af Louises desperation, hendes behov for at høre til et sted og samtidig hendes vanvittige sind.

Lån bogen på biblioteket