323
2024
978-87-02-39581-5
1. udgave, 1. oplag
Hovedpersonen Camilla er stoppet på sit gamle job. Der skete noget som gjorde at hun ikke længere kunne associere sig selv med og i jobbet. Hun falder over et stillingsopslag som beskriver at her er verdens nemmeste job. En forfatter der sidder i kørestol og har brug for en ekstra hjælper. Camilla søger og får jobbet. Men det er slet ikke som hun først tror og hendes egen familie bliver bekymrede for hende. Hun er jo på job hele tiden, selv når hun har fri. Og hun bliver mere og mere fraværende på alle andre punkter. Til sidst glemmer hun helt basale ting, som hvor hendes eget skrald skal smides ud henne. Der er noget galt, men er det jobbet eller hende selv? Og hvorfor tror hun at hun ser forfatterens hunds hale i sit eget hjem, når den aldrig har været der? Kan man virkelig blive syg af at have et job?
Der er mange aspekter i denne roman. Den er samfundsrelevant da mange jo netop har brug for personlige hjælpere og den viser hvor svært det er at være både den handicappede som er afhængig af hjælpen, men også hvor svært det er at være en anden persons skygge. En anden persons arme. I det hele taget skal hjælperne formå at sætte sig selv til side, mens de er på jobbet. Det er også en roman som viser at man skal sørge for at få hjælp når det er nødvendigt. At stress kan ramme alle og at man ikke er den eneste som faktisk kan udføre lige netop det job man nu engang har. Men der er også et andet aspekt i romanen, nemlig et der viser at det er vigtigt at have fokus på hvad der faktisk er vigtigt i sit eget liv. I det her tilfælde familien. For ellers ender man alene og så er der jo ikke meget ved tilværelsen.
Romanen er let at komme igennem, men efterlader alligevel læseren eftertænksom. For vi kan jo alle ende både som den der har brug for hjælp, men også som den der ikke formår at sige stop før vi knækker. Og det er rigtig fint at få fokus på.
Det er ikke den dybeste store moralske historie, men den rammer alligevel ned i nogen velkendte følelser, for vi vil jo alle bare gerne gøre det bedste vi kan. Vi skal bare huske at prioritere vores tid samtidig.
Anmeldereksemplar.

