0 kommentarer

Telefon til afdøde af John le Carré

af d. 2. januar 2021
Info
 
Sideantal

167

Udgivet

1966

Originaltitel

Call for the dead - oversat af Karina Windfeld-Hanen

Udgave

1. udgave

 

Som det nogen gange sker, når jeg ser en engelsk TV serie, så får jeg pludselig en trang til at læse Carré, da jeg ikke kender noget mere britisk end hans forfatterskab. Denne gang var det et afsnit af Mistænkt, der skabte tanken. Mærkeligt nok var det dagen før hans død, at jeg gik i gang med hans første bog, Telefon til afdøde (1961). Det er anden gang jeg læser den, men dejligt forfriskende efter at have læst alle bøger af mesteren.

Vi får i starten en fin introduktion til hans gennemgående figur, spionen George Smiley. Hvordan har var placeret i Tyskland før og under 2. Verdenskrig for at rekruttere agenter, hvor også hans forkærlighed for tysk, barok litteratur stammer fra. Hans komplicerede ægteskab med den evigt utro Ann, der gang på gange kommer tilbage til ham. Selv bliver Smiley portrætteret som en lille, overvægtig tudse, men lynende intelligent og en fremragende spion.

Smiley har i starten af bogen en samtale med en ansat i udenrigsministeriet, der per brev er blevet angivet som spion. Samtalen er nærmest venskabelig og Smiley forsikrer højst utraditionelt Arthur Fennan om, at han ikke har noget at frygte, da det sikkert er helt ubegrundede beskyldninger. Men samme aften skyder Fennan sig selv, efter at have været helt ude af den af angst, og efterlader sig endog et afskedsbrev.

Fanden er løs i Smileys afdeling, og han opsøger straks enken, for at undersøge hvad der er sket siden samtalen. Da telefonen ringer i huset tager Smiley den og erfarer, at det er en bestilt morgenvækning, som afdøde har bestilt aftenen før, så flere ting peger væk fra selvmord.

Det er altid en fornøjelse at læse Carré, men at genlæse er en endnu bedre oplevelse. Jeg havde helt glemt hvor fremragende en bog det er, og en ret fornem debut, selvom den står i skyggen af ’Spionen der kom ind fra kulden’, som også blev første bog udgivet på dansk. Den kan både læses som en krimi, men er først og fremmest en introduktion til Smiley og hele spionverdenen, som følger hele forfatterskabet. Vi bliver også gjort bekendt med andre personer, der dukker op i senere romaner: Mundt, Guillam og Mendel, Guillam så sent som i ’Spioners arv’ fra 2017.

Bogen er spændende og faktisk også temmelig dramatisk flere steder, noget Carré ikke er specielt kendt for, nærmere tvært imod. Til gengæld er han kendt for at lave kryptiske og knudrede plots, og der er debuten også lidt udenfor nummer, da plottet faktisk er ret ligetil, i grel modsætning til ’Spionen der kom ind fra kulden’ og Karla-trilogien. Jeg synes det er en smule underligt, at Smiley tager telefonen i afdødes hus, som vækker hans mistanke, men alt forladt.

Carré døde 12. december, 89 år gammel og efterlader en hel række fantastiske romaner. Tak for dem og må han finde hvile i det hinsides!

Lån bogen på Bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter