Bare et barn af Hanne Kristin Rohde

Jeg vil betegne ”Bare et barn” af norske Hanne Kristin Rohde som en stille krimi. Ikke i den forstand, at der ikke er noget plot og at der ikke sker noget. Men i den forstand, at det er en bog, man læser stille og roligt. Man sidder ikke neglebidende ude på stolen, men plottet er godt, realistisk og uhyggeligt og kunne meget vel blive til en god film.

Handlingen foregår i Oslo, hvor politiinspektør Wilma Lind og hendes kolleger skal opklare et mord på to afrikanske drenge, der en morgen bliver fundet døde ved Akerselva. Retsmedicineren kan konstatere, at drengene har været bundet, holdt fanget og udsultet gennem længere tid. Ingen synes at savne de to drenge, og politiet står på bar bund.

Da politiet holder en åben pressekonference omkring mordene bliver en journalist og en politiadvokat skudt på klods hold, så nu er der ikke kun mordet på drengene at opklare, men også de to nye mord.

Uhyggelige ting kommer for dagen, da Wilma og hendes kolleger nærmer sig opklaringen. De to drenge har været på et asylcenter for uledsagede flygtningebørn, og det viser sig, at det er en ganske almindelig ting, at børn forsvinder fra asylcentrene. Der bliver naturligvis optaget rapporter omkring forsvindingerne, men ret hurtigt henlægger politiet sagerne.

Wilma er en sej kvinde og spændingen blev holdt meget længe, inden det blev afsløret, hvem der var morderen.

Bogen er hurtig læst og skrevet i et let og flydende sprog. Det er andet andet bind i en krimiserie om Wilma, der ikke finder sig i at blive kostet rundt med af sine overordnede. Et forfriskende pust i krimigenren med en kvindelig hovedperson.

Anmeldereksemplar

Lån bogen på biblioteket