Større end engle af Carol Matas

15-årige Anna er jøde. Hun bor sammen med sin mor, moster og mormor i Mannheim, Tyskland. Langsomt er forholdene blevet værre for jøderne, og i oktober 1940 bliver de deporteret til Sydfrankrig.

I første omgang er de lettede over ikke at blive sendt i koncentrationslejr, men heller ikke i Sydfrankrig er forholdene gode for jøder. Anna bliver sammen med sin familie interneret i en flygtningelejr i Gurs under usle forhold. De skal bo i barakker uden møbler. Maden er dårlig og portionerne små, og snart begynder folk at dø af sygdom og sult.

Anna forsøger at holde humøret oppe og er bl.a. med til at starte et orkester op i lejren, mens moren får job med at hjælpe den franske administration af lejren. Herigennem lykkes det hende at skaffe Anna og hendes veninde Klara og dennes storebror Rudi rejsetilladelse til et børnehjem i Le Chambon-sur-Lignon, en lille landsby i Haute-Loire regionen. Og selvom Anna ikke er glad for at blive skilt fra sin familie, tager hun af sted.

I starten er livet meget bedre i Le Chambon, men efterhånden begynder jødeforfølgelserne også her, og Anna må endnu engang flygte.

”Større end engle” er både en holocaust roman, men også en fortælling om mod og kærlighed. Carol Matas veksler behændigt mellem elementær spænding og filosofiske overvejelser om tro og religion. Anna er en snarrådig hovedperson, som jeg er sikker på, at målgruppen vil elske, og Matas får også puttet en lille kærlighedshistorie ind.

Jeg kendte intet til begivenhederne i Le Chambon, før jeg læste ”Større end engle”, men jeg så i Carol Matas efterskrift, at hun har baseret romanen på historisk research samt interviews med en række personer, der overlevede krigen i skjul i Le Chambon. Det ville have været godt, hvis man også lige havde indsat en kort beskrivelse af de historiske fakta, f.eks. sammen med forfatterens efterskrift.

I stedet fandt jeg en uddybende artikel på United States Holocaust Memorial Museum, som fortæller, hvordan hele byen samt store dele af oplandet trodsede nazisterne og Vichy-regeringen ved at skjule jøder og hjælpe dem videre. Enkelte virkelige personer optræder i romanen, bl.a. pastor Trocmé, som også omtales i artiklen.

”Større end engle” er en letlæst og spændende roman for de +12-årige. Carol Matas giver et indblik i nazisternes forfølgelse af jøderne, uden at gå alt for dybt i de grusomme detaljer. Samtidig fortæller hun om de franske indbyggere i Le Chambon’s store mod og grundlæggende menneskelige anstændighed. Og endelig er det også en alment spændende fortælling om menneskets evne til at overleve næsten alt.

“Åh,” sagde Peter sarkastisk, “det lyder vældig kønt. Du mener, at hvis man vælger rigtigt, kommer man i himlen?”
“Nej, jeg mener at man kommer til at betale med sin menneskelighed for de forkerte valg.”
“De Gestapo-kraftkarle så fuldstændig lykkelige ud, så vidt jeg kunne se,” sagde Peter. 
“Det tror de de er,” indvendte jeg. “Men de kender ikke den sande lykke ved at behandle andre med godhed. De lever i en lille verden. Se pastor Trocmé. Hans sjæl er kæmpestor. Hans godhed er samstemt med universets godhed.” 
…
Men alligevel brød Peter efter et par minutter stilheden. “Hvorfor er der så få af deres slags?”
Som svar på det lagde Klara sin hånd på hans.
“Kan du huske hvad far altid sagde til os, Klara?” sagde Rudi mildt.
“Om englene?” svarede Klara.
“Menneskesjælen blev skabt på den første dag; engle på den anden,” sagde Rudi, som om han gentog noget han havde hørt en million gange. “Hvis folk lader Guds ånd være den stærkeste i sig, har de fået at vide ‘I er større end engle’.”
Vi kiggede alle sammen op i den stjernebesatte himmel, og jeg tænkte på hvad min far plejede at sige, ‘at vi alle er gløder af lys, og at der i hver eneste af os er en gnist af det guddommelige’. (s. 92)

Lån bogen på Bibliotek.dk