191
2001
87-91014-17-4
Flemming Christian Nielsen er tidligere journalist og lederskribent på Morgenavisen Jyllands-Posten, hvor han for en halv snes år siden fik en aftrædelsesordning.
Kort efter aftrædelsen udsendte han bogen ”Stasiland”. Den er ikke kun et forsøg på en bidende satire over hverdagen på en stor, dansk avis.
Det ligner til forveksling Morgenavisen Jyllands-Posten, der her bliver spiddet. Bogen kan virke slibrig, og mennesker med kendskab til den lille danske presseverden vil genkende flere af bogens personer. Eksemplevis minder den politiske kommentator Rudolf Pileskov med en venstreorienteret fortid, og som er gift med Danmarks erhvervsminister, i mistænkelig grad om den daværende politiske kommentator ved Jyllands-Posten Ralf Pittelkow med en venstreorienteret fortid, og som er gift med tidligere indenrigsminister Karen Jespersen.
Intentionerne med bogen lugter måske lidt for meget af hævn over fremtrædende ledere og medarbejdere på Jyllands-Posten. Men bitterhed kan også være ganske underholdende.
Der er tilsyneladende ikke et eneste normalt menneske imellem. Fra chefredaktionen spredes frygt og rædsel, og Bladet – som avisen blot hedder i bogen – går ikke af vejen for løgnagtig journalistik – hvis bare det er et middel til avisens mål.
Medarbejderne fremstilles som småtskårne og griske klaphatte, mens den tyranniske chefredaktør Rasmus Ertebølle nyder at drive psykisk terror mod de følgagtige journalister.
Plottet er et mord på Bladets østeuropakorrespondent, der senere findes stranguleret en mark uden for Aarhus. Det bliver så kriminalinspektør Henrik Sakso, som i sin efterforskning af mordet må lægge undrende øren og øjne til de besynderlige relationer mellem medarbejderne på Bladet.
På bogens omslag fremhæves det paradoksale, at en virksomhed, der taler demokratiets sag, drives på diktatorisk vis. På den ene side hylder avisens lederskribenter demokratiet og kritiserer diktaturer i fremmede lande, mens dens egne medarbejdere på den anden side styres benhårdt med evige trusler om fyringer og tab af social tryghed hængende over hovedet.
Man kan dog tilføje, at en stats demokratibegreber næppe uden videre lader sig overføre til en virksomheds. Der findes nemlig en del slemme eksempler på virksomheder med demokrati.