615
2014
978-87-02-12882-6
Stalker
Hænderne dirrer, pulsen er alt for høj … i skrivende stund er det få minutter siden, siderne slap op i Lars Keplers “Stalker”, og nervesystemet er stadig i højeste alarmberedskab.
“Stalker” er uden sammenligning den mest spændende bog, jeg nogen sinde har læst. Og slutningen er så fængende, at man som en panikslagen høne snubler afsted over ordene for at nå frem til, hvordan det hele ender. Pyha, for et blodbad.
Det starter på YouTube. En kvinde videofilmes ude fra haven, mens hun langsomt klæder sig af efter en omgang hård træning. Kameraet kæler for hendes stadigt mere afklædte krop, fanger sveden inderst inde. Et klamt filmklip, men politiet tager det først alvorligt, da kvinden findes bestialsk myrdet. Kun få minutter efter, at videoen er uploadet.
Flere klip følger. Flere kvinder myrdes med en voldsomhed, som får selv hærdede politifolk til at bryde sammen. Hvorfor dette had?
Højgravide Margot Silverman skal søge at opklare mordene vel vidende, at hun halser efter galningen, der tilsyneladende optrapper frekvensen af myrderierne. Margot har overtaget sin stilling efter Joona Linna, Keplers faste kriminalkommissær, der vist nok døde i sidste bog. Eller gjorde han?
I efterforskningen inddrages en anden gammel kending, den geniale hypnotisør Erik Maria Bark. Men da han trænger ind bag facaden på den chokerede ægtemand til et af de maltrakterede mordofre, finder Erik til sin rædsel ud af, at han selv er involveret i sagen. Han er nødt til at starte sin egen private efterforskning, samtidig med at han prøver at holde sit eskalerende pillemisbrug under kontrol.
Det kan lyde kulørt, men ægteparret bag pseudonymet Lars Kepler kan kunsten at skrive en historie hjem, så man rives med, med hud og hår. Korte afsnit, korte kapitler, hurtige klip mellem nøglepersonerne, konstant nye, dramatiske begivenheder i et vildt opskruet tempo.
Mordene, der begås med lange knive, er så sindsoprivende uhyggelige, at man næsten ikke kan holde ud at læse dem. Efter at have læst hundredvis af krimier – også flere af Kepler – er det ufatteligt, at stillestående sorte bogstaver på hvidt papir stadig formår at ryste én så meget.
“Stalker” skal kun anbefales folk med et sundt hjerte – og et solidt gardin, der kan trækkes helt for. Tjek også lige, at døren er låst, før du begiver dig ind i de lange knives nat.