452
2026
978-87-12-80328-7
Great Big Beautiful Life (oversat af Betty Frank Simonsen)
1.
Alice vil virkelig gerne slå igennem som forfatter og bevise overfor sig selv (og sin mor), at hendes levevej har værdi og er vigtig. En biografi om en ‘forsvunden’ arving bliver hendes mål, og hun sætter alt ind på at finde Margaret Ives. Da det endelig lykkes at finde hende på en lille ø, inviteres hun mod alle odds til en samtale med Margaret og får et specielt tilbud. Hun er nemlig ikke den eneste, der er med i opløbet om at skrive en biografi om Margaret. Den pris-vindende forfatter Hayden Anderson er også med i kampen, og de to konkurrenter får et tilbud. Margaret ansætter dem én måned, og den måned får de til at interviewe hende, og komme med det bedst mulige oplæg til en biografi. Når måneden er gået, vil Margaret vælge den bedst egnede kandidat.
På trods af at Alice i høj grad føler sig som den lille og uerfarne i sammenligning med Hayden, går hun ind i opgaven fuld af glad energi og optimisme. De dage, hun ikke arbejder, bruges på den lille ø, hvor hun og Hayden hele tiden støder ind i hinanden. Trods de er konkurrenter, synes de ikke at kunne holde sig fra hinanden.
Med ‘Store smukke liv’ får vi to historier. Historien om Margaret Ives liv og fortid, som langsomt udfolder sig for Alice, fortælles sideløbende med historien om Alices eget liv i nutiden. Fortællingen er velkomponeret, og skiftet mellem de to tidslinjer fungerer glimrende. Bogen handler om tragedier og romatik, store følelser og små glæder, og er en rigtig feel-good roman, og vil derfor passe glimrende for alle, der har hang til den genre.
Anmeldereksemplar

