0 kommentarer

Sørgelige sekstetter af Per Aage Brandt

af d. 4. september 2016
Info
 
Sideantal

63

Udgivet

2016

ISBN

978-87-7973-764-8

 

Ord og sprog er i sit væsen ret flyvsk. Det er ikke sådan lige at sætte i system, og har det med at gå sine egne veje. Tanken om at tvinge en tekst ind i en eller anden form for ramme, indenfor hvilken teksten skal befinde sig og give mening, er derfor fascinerende. Det lykkedes på fantastisk vis for Inger Christensen, da hun skrev sonetkransen “Sommerfugledalen – Et requiem”. Per Aage Brandt har i “Sørgelige sekstetter” skrevet sine digte i sekstetter, og dermed vakt min nysgerrighed for at se hvordan han har gjort det. Lad mig bare sige, at der er et stykke op til Inger Christensen.

Sekstetterne forklares således:

“Sekstetter er digte med seks linjer i stofen. Formatet er for kort, eller endda for langt, til de fleste tanker, så derfor bliver de enten strakt eller presset, indtil skriften slipper dem.”

Det lyder umiddelbart spændende, men jeg må indrømme at jeg blev lidt skuffet da jeg kom i gang med digtsamlingen.

Hvert digt er én lang sætning, delt over seks linjer. Og det er sådan set det. Der er tilsyneladende ikke anden form for system i det. Nogle digte består af seks linjer med et eller to ord i hver linje, mens de fleste spreder sig over rigtig mange ord i meget lange sætninger, splittet op i seks linjer.

Digtene som sådan, er faktisk udmærkede. Jeg nåede aldrig rigtig at forstå ret mange af dem, men da det er sådan et generelt handicap jeg har i forhold til digte, lægger jeg ikke så meget i det. Alligevel syntes jeg, at de fleste af digtene var spændende, sjove, pudsige eller endda decideret smukke. Digte kan noget med tekst, som almindelige romaner og noveller ikke kan. De sender læseren ad nye sproglige veje, og kan med få ord sige meget mere end mange kapitler i en roman. Uanset om man forstår Brandts digte eller ej, kan han noget med sproget, som gør det interessant, ja faktisk lidt en nydelse, at læse hans “Sørgelige sekstetter”. At den stramme form der er lagt op til, så udebliver lidt – eller meget faktisk – var lidt en skuffelse. Jeg havde nok forventet en eller anden form for matematisk ramme lagt ned over teksten, og den havde jeg svært ved at finde. Medmindre det at dele sætninger af meget varierende længder i seks linjer, hører ind under den kategori.

Lån bogen på Bibliotek.dk

Bedømmelse
Karakter