Sønner af Philipp Meyer
542
2014
978-87-02-12011-0
The son
Texas, 1849, Eli McCollough er tretten år, da indianere dræber hans mor og søster og tager ham til fange. I stedet for at gå til grunde tilpasser Eli sig comanche-indianernes livsstil, lærer deres sprog og skikke og tager som høvdingens adoptivsøn et nyt navn.
Men da sygdom, sult og bevæbnede hvide udsletter stammen, er Eli pludselig alene. Han er hverken hvid eller indianer og skal nu finde en plads i en verden, han ikke hører hjemme i.
Sideløbende med hinanden følger vi Eli’s, Peters og Jeannie’s liv. De to sidste er efterkommere af Eli, og historien strækker sig over ca. 150 år fra midten af 1800-talle til i dag. Det er historien om en slægts opståen, dens storhed, rigdom og fald, og det er historien om amerikas tilblivelse, storhed (og fald?). Det er historien om en familie og en nation hvis historier begge næres af ufattelige mængder blod. Gennem familien McCollough’s historie med enorme rigdomme i land, kvæg, olie og penge, får vi samtidig serveret USA’s historie. Og det er ikke altid lige kønt.
Anmelderne har de helt store ord fremme, når de skal beskrive Pilipp Meyer’s “Sønner”. Det er ord som “brillant” og “episk” der bliver støvet af, og jeg er tilbøjelig til at give dem ret. “Sønner” er virkelig en episk fortælling, leveret af en forfatter der ganske enkelt skriver blændende godt. Med sine 542 sider, er “Sønner” en på alle måder stor oplevelse. Nogle få gange er det som om historien går lidt i stå, og forfatteren ikke rigtig ved hvordan han skal komme videre, men det går over. Hans måde at fortælle historien på, ved at fortælle tre historier oven i hinanden, og hvor Eli’s historie fortælles af Eli selv, mens Peter og Jeannie’s historier fortælles af forfatteren, kunne ende i noget rod, men fungerer virkelig godt.
Karaktererne streges langsomt op, og vi følger dem fra de er børn til livets afslutning. Fordi forfatteren tager sig god tid, udfolder personlighederne sig ganske langsomt, og bliver – uanset hvor usympatiske de måtte være – meget troværdige.
Jeg var meget spændt på at læse bogen. Adskillige gange er jeg blevet skuffet, når jeg har læst værker som anmeldere har rost til skyerne. Måske har forventningerne været for store. Dette er ikke en af de gange. “Sønner” er virkelig et stort værk. Historien er fantastisk, og forfatteren skriver helt utroligt flot. Nu om dage er der langt mellem klassikerne. Men “Sønner” kunne godt ende som en af dem.
