Se dagens lys af Svend Åge Madsen

Jeg kan ikke huske så mange bøger fra min skole- og gymnasietid, men ‘Se dagens lys’ var én af dem der brændte igennem. Jeg blev i en tidlig alder interesseret i science fiction, så der var ingen sure miner over lektierne, da jeg skulle læse bogen i gymnasiet. 27 år senere købte jeg bogen og nød gennemlæsningen endnu mere.

Vi følger Elef i fremtidens Aarhus. Ligesom alle andre vågner han hver morgen op til en ny kone, nye børn og et nyt job. Der er skabt et samfund, hvor klasseforskellene er væk, misundelsen over naboens bil, hus eller job er også væk, for den ene dag er man postbud, for næste dag at være borgmester, og man tildeles også en ny bolig hver dag. Alt sammen styret af computeren, Madam Datam, der parrer folk sammen. Elef begynder dog langsomt at tvivle på systemet, han virker ikke lykkelig og begynder meget atypisk at skrive sine minder ned. En dag vågner han op sammen med Maya, som han simpelthen ikke kan glemme, og han forsøger at komme til at møde hende igen, hvilket er utænkeligt i systemet.

Bogen er utrolig underholdende og godt skrevet. Som science fiction nørd sad jeg hele tiden og prøvede at finde ‘huller’ i teorien bag det samfund, Svend Åge Madsen har skabt, og nogle spørgsmål savner da også svar, men ellers er det nærmest genialt fundet på. Man får fint forklaret, hvordan verden er kommet til det nye klasseløse samfund, som nærmest virker perfekt uden vold og krig, men hvorfor er Elef og Maya så alligevel ikke lykkelige uden hinanden?

Jeg husker ikke længere hvordan vi tolkede den i gymnasietiden, men man behøver ikke at læse mellem linjerne for at kunne konkludere, at Svend Åge Madsen giver vores nuværende samfund et gevaldigt los bagi. Selvom bogen er fra 1980, bliver den blot endnu mere aktuel i dag. Fortiden beskrives bl.a. således: “Ligesom man var slave af de materielle værdier, var man bundet på hænder og fødder af ‘åndelige’ værdier. Man var bundet til en ægtefælle, knyttet til sine venner, forpligtet over for sine børn; man følte sig ansvarlig for sit fag, afhængig af kolleger og overordnede, man følte sig knyttet til det sted man boede, til forskellige fikse ideer, til sin religion, eller ære, eller værdighed, eller sin hobby.” Alt dette er væk i det nye samfund, man tager blot en pille inden man går i seng, og dagen efter er der nye oplevelser.

Meget underholdende, indimellem nervepirrende spændende men vigtigst af alt, giver den stof til eftertanke og stiller nye spørgsmål. Og så virker den ganske tidsløs…

Lån bogen på biblioteket