0 kommentarer

ABC. Halfdanske digte af halvkendte forfattere af Linda Nørgaard Framke, Brian P. Ørnbøl m.fl.

af d. 20. december 2015
Info
 
Sideantal

34

Udgivet

2015

ISBN

978-87-93092-17-4

Udgave

1. udgave

 

I 2015 ville Halfdan Rasmussen være fyldt 100 år. Flere af hans bøger er i den anledning genudgivet – og flere nye ABC’er er udgivet, blandt andet denne. Inspireret af Halfdans ABC har 28 “halvkendte forfattere” skrevet et digt ud fra hver sit bogstav, og disse digte er samlet i denne lille bog. Hvert digt er illustreret med små vignetter, der ligesom digtet er lavet over bogstavet.

Nogle af digtene er meget “Halfdanske” – ja, enkelte kunne faktisk godt være skrevet af Halfdan Rasmussen selv. Nogle af dem, der bedst rammer Halfdan Rasmussens stil er bogstaverne K,O,X og Æ.

En lille smagsprøve fra bogen, digtet om bogstavet K:

Klog kanin med kysselyst
kysser alt fra kyst til kyst
Kysser koner og kameler
Kysser alle dem med seler
Kysser kat og skibskaptajner
og endda en ko med fregner
Håber på om et par dage
alle kysser ham tilbage

Brian P. Ørnbøl

Andre er meget langt fra Halfdan Rasmussens måde at skrive på, f.eks. dette korte digt, skrevet ud fra bogstavet V:

www

så starter sinusbølger vandglastsunamier

Bianca Fløe

Da digtene er skrevet af hver sin forfatter, er de naturligt nok blevet meget forskellige. Og ikke alle har skrevet et “halfdansk digt”. Det er således blevet en noget uhomogen digtsamling, både i form og indhold, ligesom nogle af digtene er skrevet til børn, mens andre bestemt kun er for voksne.

Det er absolut en fin og sympatisk ide at skrive en ny ABC som en hyldest til Halfdan Rasmussen – men det er ikke en nem opgave at skrive en pendant til Halfdans kendte og elskede rim. Halfdans ABC vil for mig – og nok for mange – fortsat være ”den rigtige” ABC.

Lån bogen på biblioteket

 

Bedømmelse
Karakter