0 kommentarer

Sanatoriet af Anne-Sophie Lunding-Sørensen

af d. 7. november 2023
Info
 
Sideantal

265

Udgivet

2020

ISBN

978-87-400-5685-3

Udgave

1. udgave, 1. oplag

 

Psykoanalysen som Sigmund Freud skabte er en meget ny ting og den kvindelige læge som nu ankommer til sanatoriet skal derfor forberede sig på at det ikke bliver helt nemt at overbevise de ældre mandlige læger om at det giver mening. Samtidig er det sjældent endnu med en kvindelig læge, så hun har flere ting imod sig. Men nogen tager bedre imod hende end andre og hun starter sit arbejde med patienterne. Hun er ankommet til stedet for at være med til at sørge for at der ikke sker flere selvmord, da der er fire kvindelige patienter som er fundet på forskellige tidspunkter i søen. Det er ikke unormalt at dem der kaldes for sindssyge begår selvmord, men derfor skal det jo ikke pludselig være det som sanatoriet bliver kendt for. Den kvindelig læge udvælger en sygeplejerske som sin hjælper og der er også mere i det forhold end som så. Og da homoseksualitet ses på som værende perverst, så skal der gås stille med dørene.

En spændende og fangende roman som nærmest er en psykologisk thriller. Ville faktisk egne sig godt som film, da man som læser sagtens kan forestille sig det hele undervejs. Selv de mere groteske scener. Den er velskrevet og svær at lægge fra sig. En roman som efterlader læseren med et voldsomt indtryk, for man hører om patienter og hvordan de til tider behandles, man hører om folk der har fået fjernet børn eller afbrudt graviditeter, man hører om hvordan det vitterligt var før i tiden hvor man blev set på som værende skrøbelig og på randen af hysterisk blot fordi man var kvinde med mere. Det er ikke behageligt. Men det er til gengæld opløftende at det er samarbejdet mellem kvinder der faktisk gør at man bliver klar over hvad der reelt foregår på sanatoriet.

 

Lån bogen på biblioteket

Bedømmelse
Karakter