32
2006
87-567-7658-6, 978-87-567-7658-5
“Peter Prik har en traktor” er en charmerende billedbog med skønne tegninger. Katrine Marie Guldager er ud over børnebogsforfatter også forfatter til digtsamlinger, noveller og romaner. I andre sammenhænge skriver hun, så læserne kommer på arbejde, men her er sproget afdæmpet og kortfattet. Guldagers pudsighed viser sig kun i glimt i forhold til historien, og det er ærgerligt, at hendes særegenhed ikke rigtig kommer med over i børnebogen. Alligevel er det en dejlig bog, som tilbyder flere temaer, der lige er til at tage op med børnene.
Peter Prik bor alene på en gård sammen med nogle dyr. Han har en tam gris og naboen, kaldet Piloten, kigger forbi, når Peter Prik ikke er i skole. Han er vældig glad for at gå i skole, for så har han selskab af de andre børn.
Inspirationen fra Pipi Langstrømpe er ikke til at komme uden om. Peter Prik er også et anderledes barn, som er vokset op i et næsten voksenfrit miljø. Det er i orden, fordi temaet er af almen interesse for børn, som får lov at gyse over, at nogle børn er alene, mens man heldigvis selv får læst op af far eller mor.
Temaerne behandles med fornemmelse og forståelse over for alenebarnet. Blandt andet er det rigtig fint, hvordan Peter Prik lærer, at man godt kan give efter uden at give op.
Forældrene kommer på lidt forklaringsarbejde i løbet af oplæsningen. Peter Priks nabo, Piloten, tror stadig, at det er 2. verdenskrig, hvilket er et nyt begreb for de 3-5 årige. Måske afsløres det i en kommende bog, hvorfor naboen absolut skulle være en pilot?
Bogen er illustreret af Charlotte Pardi. Stregen er let og humoristisk, og gør voksne glade i låget. Voksenappel er bestemt en kvalitet, man ikke skal underkende, når der er tale om en højtlæsningsbog. Endelig er det forløsende, at skolebørnene har forskellig farve. Nogle er brune, nogle hvide og nogle er gule. Ganske som i virkeligheden. Det er ganske vist.