0 kommentarer

Monsterskolen 1. – Skolens største nørd af Beka

af d. 11. oktober 2023
Info
 
Forfatter
Forlag
Omslag
Sideantal

102

Udgivet

2022

ISBN

978-87-7588-037-9

Originaltitel

Monsterskolen 1. - Skolens største nørd. Oversat og bearbejdet efter L´ecole des petits monstres - Dur, dur, d´etre boloss!

 

Sjov lille tegneserie for børn og barnlige sjæle. Flere små historier men alligevel med en form for sammenhæng. De små monstre er i skole og det gælder om at være så dygtig som mulig til at komme for sent, lave ballade, ikke lave lektier og i det hele taget lave så mange unoder som muligt. Både i skolen og derhjemme. Men der er et enkelt monster som syntes det er svært, for han kan godt lide at læse, skrive og møde til tiden. Desværre gør det ham ikke specielt populær og hans forældre er ved at gå ud af deres gode skind fordi de har et barn der ikke er dygtig som de andre. De håber hele tiden at han vil blive bedre til at lave ballade og komme for sent. For det er jo pinligt at have et lille monster som kommer til tiden og som laver lektier. Hvad er det da for noget. Og hvorfor forstår han ikke at hans forældre skammer sig over at have et barn der er sådan? De små historier handler om forskellige emner som for eksempel hvem kan få flest lus og hvordan finder man en drage der er blevet væk. Det er virkelig flotte tegninger og illustrationer som i sig selv er et helt univers man bliver helt fortabt i. Virkelig spændende og detaljeret. Bogen henvender sig til mindre børn og større børn der læser selv. Den er underholdende, sjov og hyggelig men samtidig lærer man også lidt undervejs. Blandt andet at der skal være plads til at være forskellige. Et flot værk som skiller sig en del ud fra mængden af børnebøger og tegneserier til børn. Et værk som fortjener noget opmærksomhed. Et værk der sætter fantasien i gang og lader en glemme alt omkring sig, fordi det er interessant at følge med i hvad de små monstre foretager sig. Men også et værk som ikke er for alle og enhver, for man skal finde tegneserieuniverset interessant og det kan måske være lidt overvældende for børn at kaste sig ud i noget der er så detaljeret. For detaljer er der virkelig mange af.

Anmeldereksemplar.

Lån bogen på biblioteket

Bedømmelse
Karakter