0 kommentarer

Vildfaren måne af Michael Connelly

af d. 31. marts 2006
Info
 
Forlag
Genre
Omslag
Sideantal

313

Udgivet

2005

ISBN

87-7955-348-6

Originaltitel

Void Moon

Udgave

1.udgave

 

Cassie Black er lige blevet prøveløsladt efter 5 år i et kvindefængsel. Hun ser godt ud og har fået et job som bilsælger i Hollywood. Hun overholder sine aftaler med den tilsynsførende fra fængselsvæsenet, og alt ånder tilsyneladende fred og idyl.
Det er imidlertid kun på overfladen at livet ser lyst og lykkeligt ud. Cassie bærer på nogle store hemmeligheder, og pludselig beslutter hun at ændre på situationen. Hun kontakter en gammel bekendt fra sin tidligere karriere som listetyv. Nu vil hun udføre det sidste store kup, og det gør hun. Uheldigvis bliver udbyttet en del større, end hun havde tænkt sig, ligesom ofret ikke er helt den samme som hun havde regnet med. Pludselig er Cassie Black en jaget kvinde.

Jeg har tidligere læst krimier af Michael Connelly, hvor man var nødt til at kæmpe sig igennem de første 100 sider, inden man blev fanget af historien. Det er ikke nødvendigt i dette tilfælde. Man sidder i saksen fra første side. Hovedpersonen er måske en anelse romantisk fremstillet, til gengæld er hendes modspiller så gennemført rå og ond, så han sagtens kan rette op på dette.

Det er i høj grad en læseværdig bog.

Lån bogen på Bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter