De nærmeste af Janus Kramhøft

”De nærmeste” er en roman, der er svær at referere. Det er en roman, der godt kan minde lidt om en dagbog, og så alligevel ikke. Det er en roman, hvor man som læser er en flue på væggen i et almindeligt menneskes tilværelse.

Martin er forfatter, bor i Oslo med sin kone Marie, der er skuespiller. Sammen har de to børn, og de har været gift i mange år. Udefra lever de et ganske almindeligt liv, og deres venner vil vel betegne dem som lykkelige.

Martins bedste ven er Adrian, der er depressiv og deler sine sorte tanker med Martin. Da Adrian fortæller Martin at han har tænkt sig at tage sit eget liv, prøver Martin at argumentere for, hvorfor det er en rigtig dårlig ide.

Martin har lige udgivet en autofiktiv roman, hvor noget af hans eget liv er sat på spidsen. Maria, hans kone, læser en tidligere utroskab ind romanen og Martin bruger kræfter på at fortælle hende, at det er hende han vil være gammel med.

Martin har gennem livet haft et alkoholproblem, han har kunnet skjule, men nu bryder det ud i lys lue og truer med at fjerne hele hans livsfundament. Han når bunden, da hans voksne datter finder ham døddrukken til en familiesammenkomst.

Hvordan kom det så vidt? Som læser har vi været med Martin hele vejen, og romanen giver et godt indtryk af, hvordan vi kan gå skævt af hinanden og hvordan vi påvirkes af begivenheder, vi ikke er herre over.

Bogen er let læst og skrevet i et flydende sprog. Men det er ikke en bog, der vil bo i mig eller som jeg vil genlæse. Men alligevel et spændende bekendtskab.

Anmeldereksemplar

Lån bogen på biblioteket