Alpha af Steffen Nohr

Fra to sider nærmer to grupper af uvelkomne vestlige snushaner sig Kostroma-oblasten (-provinsen) i Rusland, hvor et tophemmeligt forsøgslaboratorium har ligget skjult i årtier. Atlov-7.

Den ene, en såkaldt urbex-gruppe, består af fire tyske eventyrere, som rejser verden rundt for på deres populære Youtube-kanal at afsløre bygningsstrukturer, som de lokale myndigheder ihærdigt søger at hemmeligholde.

Den anden tomandsgruppe består af dansk-amerikanske Mark og den kønne, cool graverjournalist Lena, der selv er fra Rusland.

Hovedpersonen Mark Kohn er vokset op i Rungsted, men er siden flyttet til USA og har været Navy Seal. Top of the pops inden for kampberedte soldater. Han arbejder nu for CIA og lider af PTSD, men er stadig en hård negl og noget af en kvindebedårer.

Handlingen er elementært spændende. Der har foregået dybt foruroligende ting i Atlov-7, så som udvikling af nervegifte beregnet til USSR’s fjender og her testet på unge mænd, små børn og gravide kvinder. Spørgsmålet er, om det kolossale underjordiske anlæg stadig er i brug? Er Putins håndlangere virkelig så menneskeforagtende?

De to grupper eventyrere når snart frem til, at det havde været bedre at blive hjemme end at risikere liv og helbred i de ugæstfrie omgivelser.

En anden ting står fast: Russere er nogle dumme svin, stort set alle har døde øjne, de er griske, uhumoristiske og pligtopfyldende på den naziagtige måde.

Til alt held har vesterlændingene nærmest superkræfter. Gang på gang kan Mark uden problemer undertrykke sin PTSD (der ellers er noget nær invaliderende), og Max, anføreren for tyskergruppen, der bankes bevidstløs et utal af gange, vågner blot op lidt senere med en smule hovedpine.

Alligevel formår Steffen Nohr at øge indsatsen og bygge spændingen op, så læseren rives med. Lige indtil 1 minut i klimaks, hvor forfatteren slipper gaspedalen, bremser hårdt op og tyr til den tyndest tænkelige udgang på historien. Skuffelsen er total.

Undervejs vil den sprogligt velfunderede læser hygge sig over vrøvlesprog som “I larmen af de unge drenges ekkoer…” (knægtene har ikke sagt et ord), “han scannede nøjsomt terrænet” (nøjsom betyder sparsommelig) og “indhyllet i tanker”.

Der er plads til både sproglige og plotmæssige forbedringer, Nohr.

Lån bogen på biblioteket