170
1994
0-312-95463-8
Never fade away the Kurt Cobain story
Kurt Cobain var en af 90’ernes største musikalske talenter. Han grundlagde Nirvana, skrev den ultimative teenage-angst-amok-sang ‘Smells like teen spirit’, turnerede et par år med bandet, før han fik nok af alt og tog sit eget liv. Dengang i 1994 da nyheden om hans død kom ud, var det ubesvarede spørgsmål ‘Hvorfor?’
Bogen giver et bud. Den starter med den sidste tid der ledte op til selvmordet. Der er ingen tvivl om at han på det tidspunkt var en dybt ulykkelig mand. Dybt på stoffer, og samtidig et offer for sin egen megastjernestatus. Læg dertil at han med stor sandsynlighed var maniodepressiv.
At forfatteren starter med slutningen er smart, for læseren ved hvor det ender. På den måde bliver Cobains status som martyr afmystificeret og forfatteren kan fokusere historien på manden selv.
Cobain vokser op på landet i Aberdeen et par times kørsel fra Seattle. Alt går godt for drengen, indtil hans forældre bliver skilt. På det tidspunkt er Kurt 8 år. Herefter følger ti ulykkelige år hvor han udvikler sig til et stort problem for både forældre, onkler og tanter, samt forskellige plejefamilier. Kurt er først kastebold mellem forældrene, mest fordi hverken moderen eller faderen kan holde ham ud i særlig lang tid ad gangen. Da de opgiver, kommer han først til en onkel, og derefter videre til plejeforældre. Drengen er hyperintelligent. Skolen udfordrer ham langt fra nok, og han finder sine egne metoder til at holde sig beskæftiget. Graffiti, småtyverier osv. Det eneste lyspunkt er da et familiemedlem skænker ham en guitar. Et instrument som det egentlig ikke interesserer Kurt at lære at mestre rent teknisk, men som han finder stor glæde i at hamre løs på.
Kurt bliver som teenager en del af postpunk scenen i Seattle og danner ret hurtigt Nirvana. Derfra er historien velkendt, men forfatteren kommer alligevel rundt om ganske interessante detaljer der ikke tidligere har været kendt. F.eks. at bassist Chris Novoselic udeblev fra Cobains bryllup i protest mod at gommen havde genoptaget sine heroinvaner.
Selvfølgelig retter bogen sig først og fremmest mod fans af bandet. Men den får samtidig skabt et billede af Cobain, hvor læseren får et indblik i hans psyke og dermed måske bedre forstår det endte som det gjorde.