Maria, fuglene og solsikkerne af Dorte Søegaard

En meget enkelt streg er denne bog tegnet med. Illustrationerne er enkle, let genkendelige og meget naturtro – selv i sort/hvid. Det fungerer så godt og gør det hele får en særlig dynamik undervejs. Det er ikke en lang bog eller historie men den er lige tilpas. Den forklarer livets gang her i form af solsorte og blomster, men kan nemt omstilles til at man kan forklare barnet hvad det vil sige når vi engang dør.

Bogen handler om en lille solsortefamilie som lever deres helt almindelige liv i naturen. Da der er kommet unger og de er blevet store nok så forsvinder solsorte faderen. Og så ser man at solsorte moderen bliver gammel og dør for derefter at indgå i naturens orden. Hun ender med at formulde men har inden da været med til at give lid til de solsikker som Maria planter. Det er så fint og hverken sørgeligt eller trist, men alligevel ganske rørende. Og vi følger solsikkerne som spirer, vokser, blomstrer og dør hen – men også at Maria tager frø fra dem så der kan plantes nye næste år. Det er så fint fortalt.

Det er nemt at forstå og enkelt i sin helhed. Det er tegnet og fortalt af samme person og selvom det ikke er en ny bog, så er dens historie ganske relevant for nutiden, ja faktisk altid. Så stor ros for det.

En børnebog med et emne som er vigtigt at få forklaret på en måde der er til at overskue. Og det må man sige lykkes godt her i dette værk.

Bogen har samtidig en lidt sjov aflang størrelse, men den er nem at sidde med og egner sig både til højtlæsning og til større børn der læser selv.

En god lille børnebog om et vigtigt emne, så helt klart anbefalelsesværdig

Lån bogen på biblioteket