White line fever af Lemmy Kilmister og Janiss Garza

Den 28. december 2015 døde Ian Lemmy Kilmister, fire dage efter sin 70 års fødselsdag, 17 dage efter at være trådt ned fra scenen i en udsolgt koncerthal i Berlin. Kræften, der blev opdaget to dage forinden,  sad i hjerne, nakke og stort set resten af kroppen. Lemmy havde gennemført en serie koncerter uden at vide at han var døende. Det siger meget om hvor stålsat han var, hvor meget scenen og publikummet betød for ham. Det var hans liv.

Angiveligt drak han to flasker Jack Daniels om dagen, fra engang sidst i 60’erne indtil 2012 eller 13, hvor han skiftede til juice og vodka, fordi han skulle leve mere sundt. Speed fik han livet igennem. En læge sagde engang at Lemmys blod ville slå alle andre ihjel.

Det her er den store mands selvbiografi, et særdeles underholdende og morsomt vidnesbyrd om hans liv, vid og humor. Mange journalister og mediefolk med narcissistiske tendenser har løbet panden voldsomt mod muren når de med slet skjulte dagsordner har frosøgt at få Lemmy ned med nakken. Han var både intelligent, belæst og usædvanlig kvik i replikken.

Vores egen Lars Ulrich har skrevet forordet, som er en 1:1 gengivelse af den taler Ulrich holdt ved Lemmys bisættelse. Steffan Chirazi, der er redaktør på Metallicas fanklubblad, har opdateret bogen, så den følger Lemmys sidste 10 år. Det er gjort med en brændende ild og usminket fanbegejstring, der passer til en bog der netop skal læses af bandets og mandens fans. Det eneste den afsluttende del savner er Lemmys stemme, men det var selvsagt ikke længere en mulighed.

Lån bogen på biblioteket