Natdværgen af A. Rune

For tre måneder siden anmeldte jeg #februaryFiction. A. Silvestri kendte jeg allerede, men A. Rune var et nyt bekendtskab. Kort efter læste jeg første del af hans fantasyserie, Traia Trilogien, men fik den af glemte grunde ikke anmeldt. Nu har han udgivet tredje og sidste del, ’Ildtågen’, så var der jo en god anledning til at få læst hele serien.

Første bog hedder ’Natdværgen’ og handlingen foregår i en fjern galakse på planeten Traia. I Imperiums hovedstad, Ekbarion, samles de tre venner, Josol, Horan og Askil. Josol er troldmand og den næsten tre meter høje wrisi, Askil, er ridder af Skjoldordenen, der har svoret at hjælpe de svage. I skæbneguden Ortos tempel, hvor Horan er præst, dukker en af gudernes tjenere, en Vogter, op, og mærker Horan som Ortos’s ypperste. Kejseren af Traia føler sig truet og sender sin inkvisitor, Cuul, for at afhøre Horan, og inden de har set sig om, er de indraget i en skæbnesvanger historie, og må flygte fra hovedstaden.

Jeg har altid følt mig draget af bøger, hvor der i starten er et detaljeret kort over et ukendt land. Samtidig er den meget flotte forside også en god grund til at læse bogen. Runes debut er en fornem, hvis ikke nærmest overlegen opvisning i, hvordan man skriver en solid og spændende fantasyroman. Selvom jeg havde læst den før, så var den svær at slippe i genlæsningen. Fyldt med action og overraskelser og i et unikt univers af magi, luftskibe og mystiske væsner. På en halvgenial måde får Rune overført nogle nutidige teknologier som tablets, internet og hacking, over i en fatasyverden, så det både virker troværdigt og nyskabende. SF har steampunk, er dette fatasyens intrapunk?

Hvert kapitel er indledt af uddrag fra f.eks. lærebøger og krøniker, så man fornemmer, at der ligger en kæmpe mytisk baggrund for hele universet, lidt a la det Frank Herbert gjorde i ’Klit’. Samtidig er luftskibene og nogle af Horans evner ikke ulig det man har set i Star Wars, men alligevel har Rune givet det sit helt eget præg, hvilket er ret enestående.

”Det vigtigste er rejsen, ikke målet”, lyder det inden de tre venner drager afsted. Hvad der ligner starten på en skattejagt, udvikler sig til en kamp mod det onde, og hele Traias skæbne ligger i de senere fire venners hænder, for på deres vej får de hjælp af kvinden Eliya, der afkoder et brev de har fundet, og snart er kejserens tropper efter dem.

Lur mig, om ikke A. Rune har bekendtskab med Dungeons & Dragons, eller pc spil som ’Baldur’s Gate’ og ’Icewind Dale’, men det univers han har skabt, er alligevel nyt for mig. Det er en stor fortælling om kampen mellem lyse og mørke guder, der både foregår på planeten, men også i det Ydre, som rummet kaldes. Hver bog kan læses uafhængigt af hinanden, men jeg tager dem nu i rækkefølge.

’Natdværgen’ er superspændende og velskrevet fantasy. Videre til del 2., ’Blodsværmen’.

Lån bogen på bibliotek.dk