70
2025
9788775881635
Groosham Grange
Oversat til dansk af Lisa Kristensen Villeneuve
1. oplag
En Harry Potter lignende historie men med omvendte fortegn. Forstået på den måde at faktisk kom denne først, men har aldrig opnået samme liga. Og her er skolen noget anderledes, da lærerne er uhyrer på hver deres måde. Der er en vampyr, en varulv med flere. Men er det altid en dårlig ting? Er de altid uhyggelige? Det syntes hovedpersonen i hvert fald i starten. Det hjælper lidt at være væk hjemmefra, hvor han ikke har det godt. Det hjælper også at han får et par gode venner. Men der sker nogen ting har ikke forstår og som han ikke føler sig tryg ved. Og hvad betyder det at være den syvende søn?
Der er mange detaljer at forholde sig til og selvom det er en flot og detaljeret tegneserie, så virker den lidt tung indimellem. Måske fordi man gerne vil vide noget mere og ikke føler man er færdig med historien, når bogen er slut. Og det giver jo god mening da dette er bind 1 i en serie. Så man må pænt vente på næste bind for at blive klogere.
Bogen henvender sig til lidt støre børn, for selv om det er en tegneserie for børn og unge, så er den lidt dyster og det skal man være sikker på at barnet kan lide. Den er dog på ingen måder skræmmende eller uhyggelig, men der er en stemning af noget som er lidt dystert.
Der er klart potentiale for noget mere og det bliver interessant at se hvad næste bind byder på. For man bliver som læser nysgerrig på hovedpersonen og hans to venner. Hvad der vil ske videre for dem på skolen og i det hele taget hvad skolen ellers kan tilbyde.
Anmeldereksemplar.

