0 kommentarer

Mutanternes verden + Søn af mutanternes verden af Richard Corben og Jan Strnad

af d. 15. januar 2021
Info
 
Sideantal

160

Udgivet

2021

ISBN

978-87-93952-27-0

Originaltitel

Mutant World - Son of Mutant World - Oversat af Lea Mejdahl Christiansen

Udgave

1. udgave

 

Vi mistede desværre Richard Corben i 2020, men sikke et aftryk han har sat i tegneserieverdenen. E-voke har genoptaget udgivelserne af hans værker, først med De dødes sjæle (2019) med fascinerende Poe fortolkninger, og nu en genudgivelse af Mutanternes verden der dog har fortsættelsen, Søn af mutanternes verden, med på dansk for første gang.

Førstnævnte er historien om Dimento, en muskuløs kleppert, der lever i en trist postapokalyptisk verden fyldt med alskens farer, uhyrer og mutanter. Dagene går nærmest kun med at finde føde, og stakkels Dimento er desværre ikke for klog, så hans onde kammerater narrer altid maden fra ham. Til gengæld har han et kæmpe hjerte, og da han møder en kvinde, er han selvfølgelig nødt til at redde hende, og bliver naturligvis forelsket.

Det er en dejlig, hjertevarm historie, som Corben selv stod for i de første episoder, udgivet i det amerikanske blad, 1984. De efterfølgende episoder skrev Jan Strnad, og det blev de ikke ringere af. Tværtimod er der et fremragende twist, da underverdenen dukker op, og det er faktisk temmelig genialt.

(Runepress 1984)

Søn af mutanternes verden handler om Dimentos datter, Dimentia og hendes søgen efter en Ø, hvor mennesker forsvarer sig mod mutanthæren. Samtidig følger vi også en far og hans søn, der er lige i hælene på Dimentia og hendes bjørn.

Der er et fint og oplysende ekstramateriale, der bl.a. fortæller lidt om seriens skæbne, bl.a. at en forfærdelig redaktør fuldstændig ændrede teksten i de første bladudgivelser. Men forbrydelsen blev hævnet i samlealbummet, hvor der også kom otte nye sider, der samlede den sidste historie bedre. Dog er jeg ikke enig i Strnads udtalelse om, at Søn… historien er bedre end den første, jeg er klar fortaler for historien om Dimento, selvom den efterfølgende også er underholdende.

(E-voke 2021)

Beth Corben har farvelagt den sidste, og det er virkelig smukt, som i nærmest fotografisk smukt visse steder. Netop farvelægningen er et af Corbens helt store varemærker (sammen med storbarmede kvinder), dog er det lidt pudsigt at sammenligne første historie med albummet fra 1984, udgivet af Runepress. Her er farverne meget lysere, og man kan se en del flere detaljer visse steder. Modsat bliver det nogen gange for lyst, og så er det nyeste album klart flottere, selvom det er i en meget mørkere nuance. Men E-voke har fulgt Corbens anvisninger, så alt er som det skal være, men det gamle album står faktisk også stadig fint. En mellemting havde været at foretrække.

En underlig rejse albummet har haft med mystisk tekstning, originalsiderne var solgt til Corben samlere, så det er scanninger fra første udgivelse der optræder i albummet, med fin redigering af Corben, som man måske kan se på små forskelle på forsiderne til de to danske udgivelser. Man fornemmer også en mere frisk og klar stil i den sidste historie, der ikke er baseret på scanninger, og er tegnet 8 år efter første historie.

Albummet er i lidt mindre format end det gamle, uden det gør noget, og i lækker hardback. Og Corbens tegninger er som sædvanlig sublime!! Alt i alt er udgivelsen uundværlig for tegneserieentusiaster som undertegnede. Fremragende oversat af Lea Mejdahl Christiansen. Nu ser vi frem til næste Corben udgivelse på danske, Bigfoot til august!

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter