245
1990
87-597-0031-9
Tricks
Ed McBains serie om betjentene på station 87 tæller mere end 45 bind. Fællestrækkene er den gennemførte høje realisme, poetiske beskrivelser af den fiktive storby Isola, samt hovedpersonerne, hvoraf de fleste går igen fra bind til bind. Simple plot, der sætter fokus på politiets arbejde, som det foregår på gaden netop nu. Sjældent sker det at læseren sidder med en forbløffende aha-oplevelse. Man kan undres over at serien derfor har kunnet opnå den imponerende længde. Den store variation finder man nemlig ikke fra bind til bind.
Hemmeligheden ligger i læserens forhold til betjentene. Des bedre man kender dem, des mere vil man vide. Som det siges på omslaget: ‘Fortroligheden med betjentene på station 87 skaber noget, der ligner hengivenhed’. Spøjst, men sandt.
Det er mødet med personerne, der hver gang drager mig mod den næste ‘station 87’. De små scener, der ikke har nogen direkte relation til selve hovedhistorien, men som fortæller noget om den enkeltes genvordigheder, er for mig der hvor McBain rykker. Som når man hører om stationens selvfede kværulant Andy Parker, der til et maskebal forklædt som civilbetjent med pistol og skilt, pludselig opdager at han er festens morsomme indslag. En rolle han aldrig havde tiltænkt sig selv, og som han svælger i.
I ‘Mordskab’ er det allehelgensaften, og trykket koger over i Isola. En flok børn styrter rundt og nedskyder klientellet i forskellige tobaksforretninger. En tryllekunstner forsvinder midt i sit eget forsvindingsnummer, og en af betjentene finder under en frokostpause på en restaurant en torso i skraldespanden. Uden hoved. Samtidig knivmyrder en berygtet massemorder prostituerede i den skumle del af byen. Det hele afvikles på små 240 sider, i et rivende tempo.
Fra en hidsig start med børnene der myrder løs, rives læseren med gennem de forskellige sager. Vi får lov at opleve betjentene i nogle uventede situationer, det gælder ikke kun Andy Parker, men også stationens føl, Genero, må se sig selv som vinder i en skudduel med en flok ungdomsforbrydere.
Det er en knaldroman med knald på. Der krydsklippes på livet løs, især mod den ret spændende slutning, hvor kriminalassistent Eileen Burke agerer lokkedue for knivmorderen, samtidig med at de andre sager nærmer sig deres klimaks.
Den danske titel virker temmelig søgt. Originaltitlen gør det bedre, også på dansk.