0 kommentarer

Menneskejægerne af Rohan Wilson

af d. 25. marts 2021
Info
 
Sideantal

268

Udgivet

2021

ISBN

978-87-971472-1-4

Originaltitel

The Rovering Party - oversat af Poul Bratbjerg Hansen

Udgave

1. udgave, 1. oplag

 

Menneskejægerne af Rohan Wilson

”Menneskejægerne” præsenteres på forsiden som ”Fortællingen om et af de mørkeste kapitler i Australiens historie” – og det gav mig lyst til at læse bogen. I den danske udgave ridser et kort forord baggrunden for bogen op. Tak til forlæggeren og oversætteren for disse nødvendige oplysninger.

Rent geografisk, foregår bogen i Van Diemens Land, som var briternes navn for det, vi i dag kalder Tasmanien – en ø-stat, der hører til Australien. Øen, hvor kronprinsesse Mary kommer fra.

Tasmanien fungerede fra 1803-1853 som fangekoloni for britiske straffefanger, og en håndfuld af disse befolker bogen, idet de loves frihed, penge og land for at tage med på menneskejagt. Fra midten af 1820’erne til 1832 hærgede ”The Black War” – konflikten mellem de britiske kolonister og den oprindelige befolkning aboriginerne. Aboriginerne, som var organiseret i en klanstruktur blev udsat for forfølgelse og folkemord – og menneskejagt, som beskrevet i Rohan Wilsons bog.

Handlingen er henlagt til slutningen af 1820’erne og befolkes af historiske australske skikkelser, ligesom der er mange historier i historien, bidder af folkeeventyr og anekdoter. Som dansker er man bagud på points og har ikke denne begrebsverden som fundament for at læse bogen. Det gør det svært at forstå bogen til fulde.

Efter af have læst bogen er jeg forvirret, forundret og vred.

Forvirret over, hvad forfatterens omdrejningspunkt er. Er det udryddelsen af et folk eller er det dramaet i menneskejagten, eller vægter begge scenarier lige højt? Jeg fandt flere steder bogen to-dimensionel og lidt flad. Måske i kraft af, at jeg læste uden historiske forudsætninger.

Forundret over, at forfatteren kun giver rigtigt liv til en enkelt af bogens personligheder, den sorte Black Bill, der hyres af nybyggeren John Batman til sammen med en håndfuld straffefanger at jagte, dræbe og tilfangetage aboriginerne.

Jeg mangler dybde i personskildringerne. Hvor ville jeg gerne have været tættere på straffefangerne, deres liv langt fra England, deres forbrydelser og deres håb om et liv i frihed, og hvor ville jeg gerne have hørt høvding Manalargema fortælle om sin klan, deres liv og deres kamp mod de hvide.

Vrede over, at mennesker har fundet det nødvendigt at slå hele samfund ihjel og dermed udrydde hele kulturer.

Naturbeskrivelserne fylder meget i bogen, og man møder mange eksotiske dyr og planter. Det giver bogen et stille tempo trods de dramatiske scener, hvor klan-folket og menneskejægerne støder sammen. Bogens titel ”Menneskejægerne” lægger op til mere action end den engelske ”The Rovering Party”, der bedre beskriver det tempo, som vores hovedpersoner bevæger sig gennem landskabet i på jagt efter aboriginere.

Klanfolket tilfører bogen magi og trolddom, straffefangerne et strejf af håbløshed, Black Bill viser modsætningen i at jage sine egne, og Batman er stereotypen på den slemme kolonist.

Bogen vil uden tvivl kunne blive til en rigtig god film med flotte naturscener og moralske dramaer og befolket af den brede og farverige skare af kolonister, straffefanger og klanfolk.

Anmelderksemplar.

Lån bogen på Bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter