0 kommentarer

En tur til Malmö af Eva Nølke

af d. 25. marts 2021
Info
 
Sideantal

101

Udgivet

2020

ISBN

978-87-4302-753-9

Udgave

1.

 

Skæbnefortællinger” er en undertekst til bogens titel, og skæbnen spiller absolut ind i alle novellerne.

Livets alvor når personernes veje i ægteskabet går hver sin vej, og den svære situation opstår. Den fattige ydmyge flygtning som prøver at samle penge sammen ved at sælge sine varer på stranden og den arrogance og uvenlighed han mødes med. Drengen og rotten som han må skille sig af med – og gør det på sin måde. Den tidligere shippingelev som vender tilbage til Aarhus og til alle minderne. Livet passerer revy, og hans dystre tanker og beslutning (!) ændres af en lille drengs glade latter. De to søstre som hele tiden taler forbi hinanden, skuespilleren som ofrede sig for sin mand og kvittede jobbet, nu afhængig, og den familieglade søsters fortælleglæde! Den gamle mand som har mistet sin store kærlighed og mindes hende på sin egen måde. Manden som lever på en løgn og tilbeder en TV-speaker. Den utilpassede unge pige som har taget en drastisk beslutning, men også her kommer skæbnen hende i forkøbet. En voksen mand som reflekterer over sin skæbne i søskendeforholdet. Den aldrende gigtplagede syerske fru Kowalski som tænker på sin (emigrerede?) søn, som hun ikke har set i flere år inden sit sidste ”syn”. Den lille pige som har mistet sin mor og nu også sin far, da hun påduttes en ”ny” mor og en lillebror! Og til sidst flasken som er født til noget stort!! – Næsten et HCA-eventyr, godt fortalt.

– Alt i alt en lille bog med utrolig stort indhold! – Dejlig læsning og stof til eftertanke!

Anmeldereksemplar.

Lån bogen på Bibliotek.dk

Bedømmelse
Karakter