0 kommentarer

Den hvide pige af Tony Birch

af d. 8. april 2022
Info
 
Sideantal

255

Udgivet

2022

ISBN

9788797147221

Originaltitel

The white girl
oversat af Camilla Engkjær Laursen

Udgave

1.

 

Bogen fortæller om et kapitel i Australiens historie, som omhandler de indfødte australiere, aboriginals, og den måde de i 60’erne blev behandlet på af de hvide. De indfødte havde ikke mange rettigheder – det var bedst at holde sig uden for myndighedernes søgelys og passe sig selv. Hvis et barn havde en hvid far, og var lys i huden, havde den australske regering ret til at tvangsfjerne barnet – selvfølgelig ‘for barnets bedste’.

I en lille landsby bor Odette Brown sammen med sit lyse barnebarn, Sissy. Sissys mor, Lila, forsvandt, da Sissy var lille, og siden har hun og bedstemoren levet sammen. Lila har sendt nogle få breve, men de ved ikke hvor hun er, ligesom de ikke ved, hvem der er far til Sissy.

De bor i en lille hytte, Odette lever af at male kort, som sælges i souvenirbutikker. De to har det godt sammen, ugens højdepunkt er når det gamle badekar bliver fyldt med varmt vand og Odette vasker Sissys hår.

En af deres venner er Henry, som har en skrotplads. Henry vil helst bare passe sig selv, men nogle hvide bøller chikanerer ham. Da de også begynder at følge efter Sissy, bliver Odette urolig. Samtidig bliver hun i stigende grad bange for at Sissy bliver fjernet fra hende.

En ny betjent er kommet til byen, han mener det er hans fornemste opgave at ‘redde’ Sissy fra hendes bedstemor. Sissy og Odette må væk fra landsbyen.

Bogen sætter fokus på de indfødtes forhold, den er meget sort/hvid, man er ikke i tvivl om, hvem der er de gode og hvem der er onde. Selve sproget er lidt fladt. Historien er en sød lille romantisk fortælling om at vægte familien og værne om det, du kommer fra. En let og hurtigt læst bog.

 

Anmeldereksemplar

Lån bogen på biblioteket

Bedømmelse
Karakter