De Gyldne Laurbær
0 kommentarer

Løgn over løgn af Henrik Stangerup

af d. 28. juli 2006
Info
 
Sideantal

238

Udgivet

1971

ISBN

87-00-21041-2

Originaltitel

Løgn over løgn

Udgave

1.udgave

 

Stangerups “Løgn over løgn er en rastløs roman og en sand tour de force gennem Danmark anno 1971 og alle livets facetter, der præger menneskers opførsel på godt og ondt. Det er en dobbelt fortælling, forstået på den måde, at den har to adskilte handlinger.

Den ene er fortællingen om den aldrende og evig rastløse filminstruktør, der har slået sig ned i provinsen som biografdirektør. Udefrakommende omstændigheder gør imidlertid, at han ser sig nødsaget til at gøre et come-back der nærmest fra starten ser ud til at gå galt.
Efter hvert kapitel følger et uddrag af Stangerups dagbog, som han førte ved siden af sit arbejde på bogen. Det er her hele fundamentet for historien udklækkes, udfoldes, og hvor forklaringen skal findes på, hvorfor den aldrende filminstruktør skal gå så grueligt meget igennem.
For Stangerup er det nemlig helt essentielt, at hovedpersonen i romanen er hans marionetdukke, som pinedød skal gå så grueligt meget igennem for, at Stangerup i den virkelige verden kan eksisterer som et nogenlunde normalt menneske.

Selve fortællingen omkring den aldrende filminstruktør er ikke nogen speciel øjenåbner, men kobler man den sammen med dagbogen (som det selvfølgelig er meningen) så er “Løgn over løgn” ikke mindre end genial. Stangerup slår gang på gang hovedet på sømmet, når han revser mennesker for deres og også sin egen løgnagtige opførsel og efterfølgende tåbelige ageren som undskyldning for samme.
“Løgn over løgn” er som nævnt en rastløs roman, som kommer hele vejen rundt, uden at Stangerup af den grund vælger bare en gang i mellem at springe over, hvor gærdet er lavest.
Forfatterens rastløshed gør, at han vil det hele og dermed giver læseren det hele. Efter endt læsning er man forpustet, men også en del klogere.
For slutteligt at understrege pointen vil jeg citerer Stangerup selv, som han skriver i sin dagbog på side 146 i “Løgn over løgn:

“Flugten er blevet min vej til anerkendelse – ikke mindst i min egen generations øjne:
Jeg er jo forfatter for hvem rastløsheden er lige så vigtig som præcisionen er det for hjertekirurgen, grundigheden og fliden for videnskabsmanden.”
Citat slut.

Jeg blev født i 1971, hvor Henrik Stangerup skrev ”Løgn over løgn”, som han senere modtog De Gyldne Laurbær for. Det mest tankevækkende må være, at de tanker han gjorde sig – omkring menneskeskæbner og menneskers forunderlige ageren i en kæmpestor verden – til brug for sit arbejde med bogen (som jo må have stået på mens jeg stadig var et blink i min fars øje) stadig er så hamrende aktuelle den dag i dag.
Romanen udkom oprindeligt på Gyldendal, men rettighederne er senere solgt til forlaget L&R, hvor den seneste udgave kom i 1988.
– Denne anmeldelse deltager i Bogrummets sommerkonkurrence 2006

 

Lån bogen på Bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter