0 kommentarer

Knud – En lille grønlandsfarer af Ida Merete Winkel Holm

af d. 6. januar 2026
Info
 
Sideantal

36

Udgivet

2025

ISBN

978-87-733-9526-4

Udgave

1. udgave, 1. oplag

 

”Knud – en lille grønlandsfarer” er en billedbog, der fortæller den sande historie om polarforskeren Knud Rasmussen på en måde, som børn nemt kan forstå. Historien begynder med hans barndom i Grønland, hvor han elsker at være i naturen, høre gamle fortællinger fra sin mormor og lege udenfor i stedet for at sidde i skolen. Senere kommer vi med på hans mange rejser og ser, hvordan han udforsker de store, kolde områder mod nord. Vi finder ud af, at hans oplevelser hjælper os med at forstå Grønland lidt bedre end vi gjorde i forvejen.

Bogen består af 40 sider og er derfor overskuelig at læse som en godnathistorie eller give til et barn i folkeskolens mindre klasser. Det er en ideel bog til barnet, der gerne vil vide lidt om en virkelig person uden at blive bombarderet med mange detaljer.

Udover lange ekspeditioner fortæller bogen også om ting, som de fleste børn kan spejle sig i, nemlig nysgerrigheden på omverdenen og at man gerne vil ud og opleve verden. Man kan godt sige det er en enkel bog, men den giver alligevel et fint overblik og egner sig virkelig godt som læsebog for børn i folkeskolens mindre klasser.

Illustrationerne er gode og understøtter teksten rigtig godt, det gør kun fortællingen mere levende at der er gode farver og billeder af naturen og kulturen i Grønland. Jeg tror de fleste børn (og måske også barnlige sjæle) vil finde illustrationerne gode

Sproget er let – og selvom det handler om en historisk person, føles det som en historie, man faktisk kan leve sig ind i.  Det er en god og læseværdig bog, som jeg kun kan anbefale andre at læse.

Anmelderbog.

 

lån bogen på biblioteket

Bedømmelse
Karakter