0 kommentarer

Knud – en lille grønlandsfarer af Ida Merete Winkel Holm

af d. 24. november 2025
Info
 
Sideantal

36

Udgivet

2025

ISBN

978-87-733-9526-4

Udgave

1. udgave, 1. oplag

 

Dette er en bog fra en serie om flere kendte personer og som alle fortælles i børnehøjde, så man nemt kan lære sit barn noget om folk gennem historien, om folk fra tv med flere. Og de kan læses enkeltvis, da hver bog omhandler en enkelt person. I dette tilfælde handler bogen om grønlandsfareren Knud Rasmussen som udforskede områder der ikke havde været betrådt af mennesker før, og som senere skrev bøger om sine oplevelser.

Vi følger Knud da han vokser op på Grønland, hvor vi hører om at han kan både tale grønlandsk og dansk. Han syntes ikke det er spor sjovt at gå i skole, han vil hellere være ude i naturen og bygge igloer, gå på jagt og så videre. Men han syntes til gengæld det er spændende når hans mormor gider fortælle om de gamle sagn og historier fra Grønland. På et tidspunkt flytter hans familie til Danmark og Knud savner naturen og de åbne vidder på Grønland. Men som han bliver ældre får han igen mulighed for at rejse derop og også bo i perioder. Vi hører lidt om at han tager på nogen år lange ekspeditioner, men ikke så mange detaljer derfra. Og så hører man om at han på et tidspunkt selv stifter familie, de bliver boende i Danmark men vil ikke med ham til Grønland, så hans rejser er på egen hånd eller sammen med andre oplevelsesrejsende. Og så hører man til sidst om hans alderdom.

En sød og enkel historie om en person som har betydet meget for vores forståelse af nogen egne hvor mennesker ikke altid har kunne komme frem. Og en person der har betydet noget for vores forståelse for, at naturen faktisk bestemmer meget over menneskeheden, det er der dog ikke særlig fokus på her. Men det fungerer godt at et barn kan få en historie om en betydningsfuld person serveret så enkelt og med så fine illustrationer som der er undervejs.

Anmeldereksemplar.

 

lån bogen på biblioteket

Bedømmelse
Karakter