Keldby slagteren af Henrik Nordbrandt
253
2010
978-87-7055-762-7
‘Keldbyslagteren’ har fået den – for en december-freak – så besnærende titel-tilføjelse ‘et julemysterium’, men der er hverken megen jul eller mysterium over fortællingen.
I 24 afsnit åbner Nordbrandt endnu en låge i beretningen, men man overraskes ikke meget som læser. Indholdet i hvert afsnit er i bedste fald forventeligt, i værste fald elendigt.
Hovedpersonerne David og Elif er rejst til Møn for at opklare sagen om flere forsvundne midaldrende mænd. Ligene er væk, men at mændene er endt som lig, hersker der ikke megen tvivl om i betragtning af de mængder blod, de har ladet bag sig ved deres forsvinden.
Man skal tilbage til mændenes drengetid og en perverteret drengebande for at finde gådens løsning. Den kommer i afsnit 24, men som læser er man allerede tidligt i bogen klar over, hvor det bærer henad.
Kedeligt bliver det derfor ret hurtigt, og Nordbrandt – der i øvrigt er en blændende dygtig digter – formår ikke at puste liv i hverken handling eller i sine hovedpersoner.
Man fristes til at brøle ‘makværk’ og ønske, at Nordbrandt enten genopliver den særegne form, han leverede i ‘Finckelsteins blodige bazar’, eller fremover holder sig til den digtning, han magter så fornemt.
