0 kommentarer

Det rimer nu til juleflæsk : familien Danmarks julebog per vers af Rune T. Kidde

af d. 12. december 2010
Info
 
Forfatter
Forlag
Genre
Sideantal

48

Udgivet

2010

ISBN

87-7394-531-5

 

Forsiden med en tegning af en julemand med vampyrtænder varsler et ikke traditionelt juletema. Således heller ikke digtet ‘Peters jul’, der ifølge Kidde er en titel han oprindelig er ophavsmand til, selvom han indrømmer at ‘kopien’ er skrevet før hans fødsel. I ‘Peters jul’ har Peters mor en affære med Peters onkel, som bliver holdt hed i julevarmen.
Man forstår at linjen fra forsiden ‘Familien Danmarks julebog per vers’ skal tages bogstaveligt i begge betydninger.
‘Det rimer nu til juleflæsk’ er følge forfatterne selv ‘et storværk’, som de ganske ublu benævner udgivelsen i den gakkede indledning.
‘Storværket’ består med undtagelse af ‘Historien om pissehuen’, udelukkende af rim. De svinger mellem det vanvittige, over de kun let pjattede julerim, til hyldester af vintervejrets rasen. Bedst er rimet fra hypokonderen der har fået sig en forkølelse ved juletid:
‘Skærsildens pinsler sku’ være så helvedes grumme,
men jeg blev forkølet i mandags og værre endnu:
Alle de folk, som jeg kender, er grimme og dumme,
en fjoget flok halvskøre hængerøvsaber ahtju!
Plagsomt at arbejde med og en plage at kende.’
Han er lige til at holde af.

Kidde kan det der med ord. Derfor bliver hyldestdigtene til vinteren spændende, selvom de ikke har hverken gak eller humor. De er billedlige, og fungerer derfor som fortællinger. Det bliver ikke højrøvet litterært, børnene kan godt være med.

Bagsiden er udformet som et blankt postkort, bogen skal blot påføres adresse samt frimærke, før den kan sendes som gave.

Lån bogen på bibliotek.dk

Bedømmelse
Karakter